Reservelæge i introduktionsstilling søges ved Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital En 1-årig stilling som reservelæge ved Infektionssygdomme (introduktionsstilling nr. 6620-16-01-i-1) er ledig til besættelse pr. 1. april 2020 eller efter aftale.
Infektionssygdomme modtager patienter med feber, smitsomme sygdomme samt immundefekt til diagnostik, behandling og sekundær forebyggelse. Afdelingen er normeret til 22 senge og har omkring 1600 indlæggelser årligt. Herudover har afdelingen et ambulatorium med ca. 12.000 besøg årligt, primært patienter med kroniske, virale infektioner (herunder HIV og hepatitis), langvarige bakterielle infektioner, cystisk fibrose samt immundefekt.
Den lægelige normering i den kliniske del af afdelingen omfatter en ledende overlæge/professor, 5 kliniske overlæger, 7 afdelingslæger, 6 uddannelsessøgende læger i hoveduddannelsesforløb, 3 introduktionsstillinger, 2 stillinger i dermatologisk sideuddannelse samt 2 basislæger. Den kliniske del af afdelingen har ca. 110 ansatte. Der er til afdelingen knyttet et forskningsafsnit med en række forskere, der hovedsageligt er ansat af universitets- og fondsmidler.
Stillingen har dagtjeneste, 1-skiftet mandag-søndag. Arbejdstid i vagt fra 07.00-23.00. Hver anden dag varetages tillige forvagten for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme i tidsrummet 18.00-23.00. Fra 23.00-07.00 varetages forvagten på Infektionssygdomme af reservelæger fra Afdeling for Nyresygdomme. Herudover deltager introduktionslægen i et døgndækkende vagtlag på Akutafdelingen sammen med introduktionslæger ansat ved de øvrige medicinske afdelinger. Dagarbejde uden vagt består af stuegang og ambulatoriefunktion.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysningerne fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Hanne Arildsen på 4045 9748 eller på hannaril@rm.dk.
Ansøgning, redegørelse for faglige fremtidsplaner samt CV indeholdende autorisationsID vedhæftes i PDF-format. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8, 2020.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.