Afsnitsansvarlig overlæge til afsnit for psykoser og dobbeltdiagnoser, Psykiatrien Vordingborg Brænder du for at være en del af et behandlingsteam, der hver dag er afgørende i særligt udsatte menneskers liv? Er du komfortabel med at træffe beslutninger i komplekse patientforløb? Så er det dig, vi mangler i afsnit S1.

Dette job er udløbet

Vi søger en afsnitsansvarlig overlæge til afsnittet for psykoser og dobbeltdiagnoser.

Velkommen til Psykiatrien Syd
Psykiatrien Syd er beliggende i Vordingborg, hvor der aktuelt er 77 sengepladser. Heraf 10 pladser i PAM, 3 brugerstyrede senge og syv særlige pladser. De resterende ordinære sengepladser er fordelt på tre stamafsnit.

Om afsnit S1 
Afsnittet er kendetegnet ved en åben, uformel og omstillingsparat kultur med stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglighed i opgaveløsningen. Vi har et stort ønske om samt vilje til at udvikle og forbedre. Dette udmønter sig bl.a. i en stor grad af inddragelse og sparring mellem faggrupper, afsnit og øvrige enheder. Vi har igennem en længere periode arbejdet intenst med nedbringelse af tvang, hvilket har resulteret i en rekordlav anvendelse af tvang samt et forbedret arbejdsmiljø. Vi søger dig, der har lyst til i samarbejde med afdelingssygeplejerske og personale at bidrage med dine ideer til den fortsatte udvikling og kompromisløst varetage behandlingen på højeste faglige niveau.

Logistik?
Sydsjælland byder på historisk lave huspriser og et gunstigt udbud for både køb og leje. Der findes et bredt udbud af offentlige-, fri- og private skoletilbud.
Psykiatrien Syd er beliggende knapt en times kørsel fra København, med kort distance til motorvej såvel som offentlig transport. NB! Alle hverdage på faste tidspunkter kører der bus tur-retur fra DGI-byen og Valby st. Bussen er indrettet som it-arbejdsplads. En ordning der både tillader afhentning af børn kl.16 samt indbyder til sparring med dine kollegaer.

Læs og se mere her og her

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Kontaktperson(er):
Navn: Dorthe Goldschmidt
Stilling: Ledende overlæge
Email: dgo@regionsjaelland.dk
Telefon: 51 33 38 62Navn: Mia Hesselberg Nielsen
Stilling: Ledende oversygeplejerske
Email: mihn@regionsjaelland.dk
Telefon: 51 51 23 14

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.