Introduktionsstilling til Anæstesiafdelingen, Nykøbing F. Sygehus 1-årig introduktionsstilling som reservelæge i anæstesiologi (3800X30-84-i-02) er ledig 01.11.18 eller efter aftale.
Er du vores nye introduktionslæge?
Vi søger en engageret ung læge, som har lyst til at prøve kræfter med det anæstesiologiske speciale. En som har lyst til at lære praktiske procedurer, bedøve en bred vifte af patienter til kirurgiske procedurer, håndtere svært tilskadekomne patienter, vurdere kritiske syge patienter og være en del af et dygtigt, stærkt kollegialt team.
Hvem er vi?
Vi er en afdeling med engagerede læger, som hver dag leverer en stærk indsats for at behandle komplekse patienter, og skabe et godt uddannelsesmiljø. Hos os lærer vi alle noget hver dag.
Afdelingen er opbygget med
- Bredt anæstesiafsnit med anæstesiydelser til både elektive og akutte operationer af både voksne og børn indenfor ortopædkirurgi, gastrokirurgi, gynækologi/obstetrik og botoxinjektioner til børn
- Intensiv terapiafsnit, niveau 2, med ni sengepladser med et patientflow på 600-700 patienter pr. år. Vi udvider til 10 sengepladser i 2018, hvor vi flytter ind i en helt ny bygning
- Opvågningsafsnit
- Eksterne funktioner: Traumemodtagelse, hjertestopbehandling, tilsyn/assistance til svært syge patienter, anæstesiydelser til CT- og MR-skanninger og DC konverteringer
Uddannelsen
- Afdelingen følger uddannelsesprogrammet for DASAIM (Dansk Anæstesiologisk Selskab). Der kan læses mere om portefølje og logbog her
- Praktisk “hands on” undervisning i anæstesiologiske håndgreb, samt oplæring i ultralydsvejledte nerveblokader
- Vagtfri de tre første måneder med grundig oplæring i stuefunktion, praktiske procedurer og forvagtsfunktion. Vi følger DASAIMs flyvefærdighedsprogram
- Mulighed for indlæggelse og installering af intensive patienter, og stuegang på intensive patienter under supervision
- Håndtering og behandling af svært syge patienter fra en bred patientpopulation inkl. traumepatienter
- Skemalagt træning i et fuldt udstyret uddannelses- og simulationslaboratorium
- Der er seks obligatoriske kurser på Herlev, CAMES
- God kollegial opbakning i hele forløbet
- Speciallæge som vejleder, samt yngre læge som mentor
Udvidet kompetenceudvikling udover det vanlige uddannelsesprogram i forhold til de syv lægeroller
- Mulighed for seks ugers løn udover introduktionsuddannelsen til deltagelse i forskningsprojekt
- Planlagt deltagelse i ALS eller ATLS eller EPALS kurser med betalt kursusfri under introduktionsforløbet. Dog kun betalt kursusfri til ét bogstavkursus
- Mulighed for deltagelse i andre kompetenceudvidende kurser indenfor de syv lægeroller
- Administrative funktioner: Der er rig mulighed for at deltage i administrative funktioner, udarbejdelse af instrukser og implementering af disse
- Mulighed for at deltage i forskningsprojekter
- Afdelingen er fleksibel, og du vil have mulighed for at bidrage med dine særlige kompetencer
Generelle oplysninger
- Nykøbing F. Sygehus er et selvstændigt, akut universitetssygehus med tilknyttede lektorer
- Optageområdet er ca. 150.000 borgere
- Der er ca. 1200 ansatte på sygehuset
- Sygehuset har en god korpsånd, og lægger vægt på en god omgangstone og et trygt læringsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig og lære ikke bare de obligatoriske kompetencer, men også udvalgte kompetencer efter ønske
- Stillingen kan søges af læger, der som minimum har autorisation til selvstændigt virke
- Vagtformen er vagt på tjenestestedet med 2-holdsskift
- Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, og med skov og en af Danmarks bedste strande i rimelig afstand. For mere information kontakt nfs-boligformidling@regionsjaelland.dk eller se mere på følgende hjemmeside
- I hverdagene kører der bus fra Vesterport station og direkte til sygehuset og tilbage – både morgen og eftermiddag
- Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte
- Uddannelsesansvarlig overlæge Anne-Lise Zimling Vedersø, anved@regionsjaelland.dk, 56 51 56 05
- Ledende overlæge Ninna Rose Holm, nroh@regionsjaelland.dk, 56 51 55 96, eller 93 56 70 12
Udover løn i henhold til overenskomsten ydes der følgende tillæg i årligt grundbeløb (31/3-2000 niveau) i henhold til Forhåndsaftalen:
- Afdelingsspecifikke tillæg kategori 1 på kr. 18.300,00
- ATLS, ALS, EPLS og ALSO på kr. 10.000,00 for gennemført og bestået kursus. Der kan alene ydes tillæg for ét af de nævnte kurser
Stillingen skal søges elektronisk, og ikke pr. mail.
Yderligere oplysning om sygehuset kan findes her
Ansøgningsfrist 22.08.18
Ansættelsessamtaler 29.08.18
Stilling: Ledende overlæge
Email: nroh@regionsjaelland.dk
Telefon: 56 51 55 96
Mobile: 93 56 70 12
Navn: Anne-Lise Zimling Vedersø
Stilling: Overlæge
Email: anved@regionsjaelland.dk
Telefon: 56515605
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.