Psykolog/behandler til Retspsykiatrik Ambulatorium Behandling af sædelighedskriminelle

Dette job er udløbet

Vi søger en selvstændig og engageret behandler eller psykolog med psykoterapeutisk erfaring til Retssexologisk Klinik, Retspsykiatrisk Ambulatorium, Aarhus Universitetshospital, Risskov.  37 timer pr uge, ledig til besættelse 1. april 2018.
Stillingens primære indhold er varetagelse af sexologisk/psykoterapeutisk behandling af sædelighedskriminelle. Retspsykiatrisk Afdeling har en højt specialiseret funktion for behandling af personer, som indgår i behandlingsordningen for visse sædelighedskriminelle.
De primære arbejdsopgaver består i:

  • Selvstændig planlægning og gennemførelse af længerevarende psykoterapeutiske forløb, individuelt som i gruppe
  • Sagshåndtering og kontakt til eksterne samarbejdspartnere, såsom Kriminalforsorgen og kommunale myndighedsrådgivere
  • Struktureret risikovurdering af sædelighedskriminelle og for psykologen også af retspsykiatriske patienter med dom til behandling

Herudover indgår behandleren/psykologen i et tæt tværfagligt samarbejde i et team bestående af læger, psykologer, en socialrådgiver/psykoterapeut, en sygeplejerske, en fysioterapeut og to sekretærer.  Teamet indgår i et nationalt netværk omkring behandlingsordningen, der er med til at understøtte og sikre kvaliteten af arbejdet med sædelighedskriminelle under ordningen.
Stillingen ønskes besat med en behandler/psykolog med psykoterapierfaring og erfaring med psykiatri herunder kognitiv og/eller psykodynamisk metode.
Retspsykiatrisk Afdeling, Risskov består af en tværgående funktion (afdelingsledelse og stab) et ambulatorium og fire sengeafsnit. I Retspsykiatrisk Ambulatorium arbejdes teambaseret, og hvert team varetager opgaver i forhold til forskellige patientgrupper; herunder mentalundersøgelser både ambulant og i forhold til arrestanter, ambulant behandling af de mest komplekse retspsykiatriske patienter med dom til behandling i den østlige del af Region Midt samt behandling af sædelighedskriminelle, hvor vi varetager sexologisk/psykoterapeutisk behandling af både sædelighedskriminelle, der har vilkår om behandling, og af frivillige der søger behandling i forebyggende øjemed. Denne højt specialiserede funktion dækker Region Midt og Region Nord.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn. Yderligere oplysninger kan indhentes ved afsnitsleder psykolog Dorte Hecksher tlf. 78472644.

Ansøgningsfrist d.16. februar 2018.

På grund af spareinitiativer har berørte medarbejdere i Region Midtjylland fortrinsret til samtale ved ledige stillinger: Det betyder

  • at medarbejdere fra eget HMU område, som er i omplacering, har fortrinsret til samtale.
  • at medarbejdere fra andet HMU område, der er i omplacering har sekundær fortrinsret til samtale.
  • at fortrinsret til lederstillinger kun gælder ledere på samme stillingsniveau