Reservelæger til Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg To barselsvikariater som reservelæge ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg, er ledige til besættelse pr. 1. marts 2018 - 31. august 2018 og pr. 1. april 2018 til 31. januar 2019. Stillingerne er på fuldtid 37 timer pr. uge.
Har du lyst til at udskyde 5 årsreglen og få en anden oplevelse inden KBU-tid? Er du vores nye kollega, der overvejer en af de kombinationsstillinger som udbydes i Region Midtjylland?
Her har du muligheden!
Vi søger en autoriseret reservelæge, som har lyst til at prøve en fagligt fuldt udrullet akutafdeling af.
Skulle du have lyst til at prøve lægeligt af på en stor og veldrevet akutafdeling, så er muligheden tilstede her. Vi glæder os til at høre fra DIG 🙂
Om Akutafdelingen
Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg er en veletableret afdeling, hvor det tværfaglige samarbejde er særdeles velfungerende, og hvor kvalitet og uddannelse vægtes højt. Vi har en selvstændig afdelingsledelse og funktionsledere. Alle speciallæger indgår i afdelingens ledelsesgruppe, og der lægges vægt på en dynamisk og medinddragende ledelsesstruktur.
Udover de syv fastansatte akutlæger, er der i afdelingen 12 KBU læger, 8 AP-læger og et antal uklassificerede yngre læge stillinger. En meget stor del af plejepersonalet har stor erfaring, og har gennemført akutuddannelsen eller behandleruddannelsen samt ATCN.
Afdelingen består af akut sengeafsnit A1, akut sengeafsnit A2, skadestuen, akutklinikkerne i Skive og Silkeborg, hospitalsvisitationen, terapiafsnit, serviceassistenter og akutsekretariatet. I alt har afdelingen ca. 280 ansatte. Du vil, som reservelæge, kun have funktion på regionshospitalet Viborg primært i Akutafdelingen, men evt. enkelte funktioner i Medicinsk afdeling.
Afdelingen modtager langt de fleste af hospitalets akutte patienter. Børn, fødende, psykiatriske- og visiterede hjertepatienter går dog foreløbigt udenom afdelingen.
Vi har et særdeles veletableret samarbejde med primærsektoren og udvikler hele tiden nye initiativer, herunder udlæggelser i eget hjem, blodtransfusion i eget hjem og koordinering samt udvikling af nye forløb.
Bygning af et nyt akutcenter på cirka 22.000 m2 forventes af stå færdig ultimo 2018. Akutafdelingen er selvstændig, og får 50 sengepladser, 10 undersøgelsesrum, 10 skadestuelejer, 4 traumelejer og en central placering i akutcentret og bliver det naturlige centrum for den akutte aktivitet og modtagelse af alle akutte patienter døgnet rundt. Patientmodtagelse og planlægning af accelererede patientforløb gennemføres i et tæt tværfagligt samarbejde mellem Akutafdelingens personalegrupper, og i et tæt samarbejde med hospitalets øvrige specialer.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jacob Stouby Mortensen på tlf. 7844 5111
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest 12. december 2017.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale