Afdelingslæge ved Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers En stilling som Afdelingslæge ved Kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers, er ledig til besættelse 1. januar 2018 eller efter aftale.

Dette job er udløbet
  • Du er speciallæge i kirurgi og interesseret i at udvikle dine kirurgiske kompetencer indenfor både åben og laparoskopisk kirurgi samt endoskopi
  • Du er positiv og omgængelig med gode tværfaglige samarbejds – og kommunikationsevner
  • Du tager gerne del i undervisning og er interesseret i yngre lægers uddannelse på alle niveauer
  • Du har lyst til arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau, hvor der er fokus på uddannelse, udvikling, forskning og høj patient tilfredshed

Ansøgeren vil indgå i afdelingens benigne team med primære funktioner indenfor det benigne område med både udredning og behandling samt varetagelse af endoskopi.

I Akutmodtagelsen i Randers er der i dagstiden i hverdagene en kirurgisk speciallæge til at varetage de akutte kirurgiske patienter samt specifikke subakutte ambulante forløb.

Ansøgerne vil også skulle indgå i denne funktion på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger.

Kirurgisk afdeling er en del af Fælleskirurgisk afdeling, der også omfatter ortopædkirurgisk afdeling med tilhørende ØNH- og øjenafdeling. Afdelingen varetager akut samt elektiv kirurgi med primær fokus på galde- og herniekirurgi, mammakirurgi og endoskopi.

Afdelingen i Danmarks største kolorektalcenter i et integreret samarbejde med Mave- og tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital. I dette samarbejde varetages her på afdelingen  colonkirurgi, hvor der årligt foretages over 250 colonoperationer. Endvidere har afdelingen et stort endoskopisk afsnit med mere end 10.000 endoskopier årligt her i blandt koloskopier som led i screeningsprogrammet for kolorektalcancer samt ERCP’er.

Som afdelingslæge vil du indgå i bagvagtsfunktionen og deltage i vagter. Vagterne er delte alle 7 dage om ugen i en dagsfunktion og aften/nat funktion.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelsen kan rekvireres ved henvendelse til:
Anne-Sofie Kannerup, Ledende overlæge, Ph.D., Klinisk lektor
Kirurgisk afd. K.,  Kirurgisk Center, Regionshospitalet Randers
Tel: +45 78421201 ▪ Mobil: +45 60125716
Mail: annkan@rm.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der gøres opmærksom på, at børneattest indhentes i forbindelse med ansættelse.

Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig produktion sendes via link: ”Søg job/send ansøgning”

Ansøgningsfrist: 20/11 2017.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i løbet af uge 47/48.

Læs mere om Regionshospitalet Randers på
http://www.regionshospitalet-randers.dk/forside

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale