Klinisk assistent til psykiatrisk uddannelsesprojekt, Psykiatrien Vest, Forskningsenhed, Psykiatrisygehuset i Slagelse Brænder du for deskriptiv psykopatologi og undervisning, så er du den kliniske assistent, vi leder efter til et psykiatrisk uddannelsesprojekt.

Dette job er udløbet

Stillingen er 100% tilegnet forskning og undervisning, således indgår der ikke patient behandling eller vagtforpligtelse. Stillingen er finansieret af Undervisningskvalitetspuljen, SUND, KU.

En et-årig stilling som klinisk assistent ved Psykiatrien i Region Sjælland er ledig til besættelse 01.09.17 eller snarest derefter.

Projektet som stillingen indgår i kaldes kort ”Videovignetter som læringsredskab i klinisk psykiatri”. Det har til formål at undersøge effekten af at have et videotek til rådighed på kompetencer indenfor beskrivelsen af objektiv psykisk

I projektet indgår det at videreudvikle et videobibliotek, der allerede eksisterer, og at udvikle testmetoder, samt gennemføre en randomiseret afprøvning i foråret 2018.

Således får du erfaring med både undervisning og forskningsprojektarbejde. For den interesserede ansøger vil der også være mulighed for at skrive en videnskabelig artikel og evt. udvikle projektet til et PhD-forløb.

Stillingen er tilknyttet Psykiatrien Vests Forskningsenhed, hvis forskning er samlet under overskriften: ”Psykiatrisk Psykoterapi, Kommunikation og Færdighedstræning”.

Forskerne indgår i forskningsmiljøet i Region Sjællands Psykiatriske Forskningsenhed i Psykiatrisygehuset i Slagelse.

Projektet foregår i samarbejde med Professor Ralf Hemmingsen, Psykiatrisk Afdeling O, Rigshospitalet, og der vil være mulighed for fremmøde både på Afdeling O og i Slagelse, ligesom der kan forventes møde- og undervisningsaktivitet i hele KUs område dvs. på de psykiatriske afdelinger i hele Region Sjælland og Region Hovedstaden. Hjemmearbejdsplads vil blive stillet til rådighed.

Stillingen ønskes besat med yngre læge med klinisk psykiatrisk erfaring og interesse for undervisning og formidling, herunder også digital formidling.

Projektbeskrivelse foreligger.

Yderligere oplysninger om stillingen samt stillings- og funktions- og projektbeskrivelse kan fås ved henvendelse til forskningsoverlæge Sidse Arnfred, 24 22 70 45, sidar@regionsjaelland.dk

Løn i henhold til gældende overenskomst for yngre læger.

I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

Er du interesseret i stillingen, kan du søge den via “søg jobbet” nederst på siden.