Psykologer i vikariater til Psykiatrien Vest, Psykiatrisk Klinik Holbæk Vi søger to psykologer 01.09.17 eller snarest herefter med tjeneste i psykiatrisk klinik i Holbæk. Begge stillinger er seks måneders vikariater, 24-37 timer pr. uge.
Psykiatrisk Klinik Holbæk er en tværfaglig enhed, der varetager pakkeforløb for henviste patienter med depression, angst, personlighedsforstyrrelser, belastnings- og tilpasningsreaktioner, PTSD samt udredning.
Vi arbejder primært ud fra en kognitiv referenceramme, og benytter metoder som DAT, PE, KAT, samt MBCT. Derudover arbejder vi også med EMDR.
Vores behandling er overvejende terapeutisk, men der indgår også psykofarmakologisk behandling, psykoedukation samt pårørendeinddragelse.
Klinikken består af to læger, to sygeplejersker, fire psykologer, en ergoterapeut, to socialrådgivere og to sekretærer.
Vi tilbyder dig
En stilling som psykolog med mulighed for indflydelse på dagligdagen og udvikling af vores behandlingstilbud. Desuden bliver du en del af et trygt uformelt arbejdsfællesskab, hvor der er en god stemning og en kultur for gode diskussioner og fokus på faglig udvikling
Dine arbejdsopgaver bliver korterevarende og specifikke udredningsopgaver samt effektiv og målrettet behandling – individuelt og i gruppe, primært med DAT og traumefokuserede forløb.
Dine kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en klinisk psykolog, der har erfaring med DAT og / eller traumefokuseret terapi.
Søg stillingen
Stillingen søges via “Søg jobbet” nederst på siden.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle nyansættelser.
Samtaler 14.08.17