Psykolog til Ældrepsykiatrien i Slagelse Psykolog søges til fast stilling fra d. 01.08.17 til Ældrepsykiatrien i Slagelse. Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale.
Ældrepsykiatrien i Slagelse består af et tværfagligt distriktsteam og et sengeafsnit, begge beliggende i det nye psykiatrisygehus.
Patientmålgruppe
Patienter med psykiatriske sygdomme 72 år og derover.
Patienter med demensproblematik 65 år og derover.
Psykologen indgår i distriktsteamet og sengeafsnittet, bestående af læger, psykolog, sygeplejersker, ergoterapeut, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer. Psykologen refererer til distriktsteamet i Slagelse.
Distriktsteamet udreder ikke for demens.
Opgaver
- Psykoedukere og behandle patienter
- Have enkelte støttende pårørendesamtaler
- Sammen med distriktssygeplejerske forestå grupper
- Supervisere miljøpersonale
- Deltage i tværfaglige konferencer
- Deltagelse på enkelte forvisitationssamtaler samt udformning af behandlingsplaner
- Arbejdsopgaverne vil afhænge af, og tilrettelægges efter, erfaringsgrundlag
Vi søger en psykolog, som
- Har erfaring med eller interesse for psykiatri. Nyuddannede ansøgere er også velkomne
- Har erfaring med metakognitiv terapi og behandling med fokus på ”Detached Mindfulness” eller interesse herfor
- Kan varetage gruppe såvel som individuel terapi og psykoedukation
- Er i stand til selvstændigt at strukturere egen arbejdsuge
- Trives i tæt samarbejde og sætter pris på kollegial sparring
Vi kan tilbyde
- Supervision af egne arbejdsopgaver
- Mulighed for monofaglige møder
- Et selvstændig og varieret job
- Tæt tværfagligt samarbejde med dygtige og erfarne kollegaer
- Introduktionsforløb tilpasset behovet
- Forberedelsestid ml. samtaler
- Høj grad af mulighed for indflydelse på arbejdsopgaver
Du er meget velkommen til at komme på uforpligtende besøg i distriktet, eller du kan ringe og høre nærmere om stillingen hos afdelingssygeplejerske Janet Baumann Nielsen, 23 44 79 85 og psykolog Eva Bjerregaard Bohn, 58 53 66 68.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner.
Der vil blive indhentet straffeattest på alle kommende medarbejdere.
Ansøgninger modtages kun elektronisk, klik på “søg jobbet” herunder, og upload din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist 23.06.17
Ansættelsessamtaler 29.06.17
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er Danmarks nyeste og mest moderne sygehus, der samtidig også er det største af sin art i nyere tid herhjemme. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer inden for arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.