Afdelingslæge til Urinvejskirurgi En stilling som afdelingslæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Aarhus Universitetshospital, Urinvejskirurgi, er ledig til besættelse 1. august 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Urinvejskirurgi varetager højt specialiserede funktioner inden for avanceret urologi, børneurologi og transplantationskirurgi i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning. Afdelingen dækker endvidere alle områder af basisurologien.

Ansøgere med følgende kompetence- og interesseområder ønskes
Speciallæge i urinvejskirurgi med erfaring inden for udredning og behandling af patienter med bla. nyrekræft samt urotheliale tumores i øvre urinveje.

Der forudsættes bred erfaring med udredning og kirurgi, herunder endourologisk behandling af ovenstående.  Det forventes, at ansøger er indstillet på at erhverve sig kompetencer mhp. basal access kirurgi.

Ansøger forventes at indgå i et tæt og åbent samarbejde mht. alle nyre-access-teamets funktioner. Ansøger tilknyttes derudover gruppen, som varetager udredning og behandling af øvre urotelial tumorer.

Forskningsaktivitet vil være et stort plus.

Du skal være villig til at indgå i et travlt team, hvor udredning, kurativ intenderet behandling, palliation og forskning går op i en højere enhed.

Stillingen er forbundet med bagvagt med rådighedstjeneste fra bolig, men der kan blive tale om at blive undtaget for vagt i en periode mhp. dedikeret uddannelsesforløb.

Skema til faglig bedømmelse af de 7 lægeroller kan hentes her.

Ansættelsen sker med hovedtjeneste indtil videre ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, Urinvejskirurgi og med ambulatorieudetjeneste i Horsens eller Randers. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og af en tilfredsstillende autorisation.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Anette Ryslev på 3091 5782.

Ansøgningsfrist 28. maj 2017.
Søg stillingen via “Søg job”-knappen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.