Specialpsykolog til Psykiatrien Syd, Psykiatrisk Klinik Næstved Specialpsykolog i fast stilling søges til Psykiatrisk Klinik Næstved – specialister eller andre erfarne psykologer er også velkomne til at søge.

Dette job er udløbet

Stillingen er til besættelse snarest muligt, da en af vores nuværende specialpsykologer flytter til Jylland.
Psykiatrisk Klinik Næstved udreder og behandler borgere i Næstved og Vordingborg kommuner.
Vi behandler alle de ikke-psykotiske lidelser, fraset bipolar lidelse, i pakkeforløb. Arbejdet er meget selvstændigt med både udrednings- og behandlingsopgaver.
Det kliniske arbejde går hånd i hånd med tværfaglig sparring, undervisning og supervision.
Personalegruppen består af læger, sygeplejersker, ssa, specialpsykologer, sekretærer og et flow af medicin-, psykologi- og sygeplejestuderende.

Vi har øget fokus på børn af psykisk syge og har familiegrupper. Vi har mange forskellige gruppeterapeutiske tilbud i relation til behandlingspakkerne, hvor der arbejdes med forskellige teoretiske retninger.
Klinikken er ledelsesmæssigt sammenlagt med klinikken i Maribo, men tjeneste er kun i Næstved.
Fysisk er vi placeret i dejlige lokaler midt i Næstved by.

Vi samarbejder med distriktspsykiatrierne og sengeafsnittene i Vordingborg. En gang om måneden er der fælles læge-psykologmøde i Vordingborg, hvor der foregår relevant undervisning . Der er tæt samarbejde med kommunerne.
Der er også månedlig undervisning af uddannelseslæger og uddannelsespsykologer, hvor forskellige hentes ind til at undervise.

I Psykiatrien Syd er ansat 15 psykologer heraf 5 specialpsykologer og fem psykologer i uddannelses stillinger og 4 psykologer på vej mod autorisation foruden den opslåede stilling.

Psykiatrien Syd har forskningsansvarlig overlæge, og der er meget fokus på at igangsætte forskningsmæssige tiltag.

Arbejdet

  • Psykopatologisk udredning og diagnostik
  • Behandlingsansvar for en aftalt patientgruppe
  • Psykologisk behandling individuelt og i gruppe
  • Psykologiske undersøgelser
  • Pårørende arbejde
  • Supervision, undervisning, psykoedukation
  • Kvalitetsarbejde
  • Vejledning af specialpsykologer under uddannelse

Rammer

  • En velfungerende klinik med dygtige og engagerede kolleger med god humor.
  • Mulighed for at præge den faglige udvikling og god tværfaglig dialog
  • Supervision
  • Videreudvikling af kompetencer
  • Fælles læge-psykologmøder med faglig sparring
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
  • Faglig tilknytning til den øvrige psykologgruppe

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til teamleder, specialpsykolog Rita Myhre Andersen, 58 53 71 50 / 20 37 43 80.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Psykiatrien i region Sjælland indhenter børne- og straffeattester ved alle ny ansættelser.