Overlæge til Smertecentret, Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge Vi søger en overlæge til Smertecentret Køge; Anæstesiologisk Afdeling. Stillingen er uden vagtforpligtigelse og med tiltrædelse 01.09.17 eller efter aftale

Dette job er udløbet

Er du interesseret i, at

  • Arbejde i et multiprofessionelt team med et helhedsorienteret syn på patientforløb – der følger hospitalets strategi ”patienten er alt”?
  • Deltage i optimering af disse patientforløb til gavn for patienten med fokus på suveræn kvalitet på

Regionens nye universitetshospital?

  • Yde en indsats i uddannelse og forskning med patienten som partner?

Så har vi måske stillingen for dig.

Vi tilbyder

  • Et engageret tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, psykolog, fysio-/ergoerapeuter og sekretærer der alle er åbne for forandringer
  • Strukturerede forløb med tværfaglige undervisningstilbud, som du kan sætte dit præg på
  • Post- og prægraduate uddannelsesforløb

Vi forventer, at du

  • Påtager dig det lægefaglige ansvar, der ligger i et tværfagligt behandlerteam
  • Er speciallæge i relevant speciale og har udvist tidligere eller nuværende interesse for smertebehandling gerne fra et tværfagligt miljø
  • Har gennemført eller er villig til at gennemføre smerteuddannelse på højere niveau
  • Er team-player og bidrager positivt til udviklingen i centret i de områder, der har din særlige interesse

Om hospitalet

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2024, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Om afdelingen

Udover Smertecentret består Anæstesiologisk afdeling af anæstesi-, operations-, opvågnings- og intensiv afsnit. Sterilcentral er også tilknyttet afdelingen.

Om afsnittet

Aktuelt er vi en områdeledelse (læge og sygeplejerske), to fuldtidsstillinger som overlæge (inkl. dig); tre sygeplejersker, en psykolog, en fysioterapeut og tre sekretærer. Endvidere er der tilknyttet uddannelsesøgende læge og sekretær. Afsnittet udvider ud over denne stilling med såvel psykolog, fysioterapeut, sygeplejerske som sekretær.

Inddragelse af repræsentanter fra patientforum

Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.

Løn- og ansættelsesvilkår

Følger overenskomst indgået mellem FAS eller FAYL med Danske Regioner. Tiltrædelse snarest. Vi forventer ansættelsessamtale primo juni 2017.

Faglig bedømmelse

Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgers CV, der bedes forholde sig konkret til de 7 kompetenceroller.

Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse:

Kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge Carsten Boe Pedersen, cabpe@regionsjaelland.dk, 30 58 26 57 eller ledende overlæge Erland Pedersen, ep@regionsjaelland.dk, 47 32 63 01.