Introduktionsstilling på Billeddiagnostisk Afdeling

Dette job er udløbet

En 1- årig introduktionsstilling som reservelæge på Billeddiagnostisk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens (HEH) er ledig til besættelse per 1. maj 2017.

Vi lægger vægt på at give en uddannelse, som ser målbeskrivelsen som minimumskrav. Vi har et stort antal UL interventioner og vil gerne oplære en introlæge i dette.
Det er planen, at introlægen skal opnå evner til at kunne passe vagten. Det vil være med en speciallæge, som også vil være til stede i afdelingen.

HEH er det sydligste akuthospital i Region Midt med et befolkningsunderlag på cirka 250.000.
Hospitalet ligger i køreafstand fra Aarhus og der er gode offentlige transportmidler både nord- og sydfra.

Afdelingen består af 2 matrikler: én i Horsens og én i Skanderborg. Afdelingen udfører godt 95.000 undersøgelser årligt (Heraf ca. 50000 konventionelle undersøgelser, 12000 ultralyd undersøgelser, 25000 CT-skanninger og 5000 MR skanninger).
Afdelingen er bestykket med 5 konventionelle røntgenrum, 3 ultralydsrum (4 primo 2017), 1 64-kanals CT skanner og 1 High End CT-scanner (2 primo 2017) og 2 MR skannere (1,5 Tesla).

Den lægelige normering udgør pt. 1 ledende overlæge, 5 overlæger, 3 afdelingslæger, 2 H – læger og 3 introlæger. Inden maj 2017 vil der ske en udvidelse med 1 overlæger og 2 afdelingslæger.

Afdelingen scorer højt på patient- og medarbejdertilfredshed. Vi lægger vægt på et godt samarbejde såvel internt som eksternt. Vores omgangsform bygger på gensidig respekt og anerkendelse.
Der er for den uddannelsessøgende gode muligheder for at erhverve sig en solid basisuddannelse indenfor billeddiagnostikkens gængse modaliteter: konventionel røntgen, ultralyd, CT og MR.

Der er formaliseret undervisning hver mandag, hvor de uddannelsessøgende læger skiftes til at gennemgå et emne således man i løbet af et år kommer gennem abdominal-, orto- og neuroradiologi. Undervisningen har også deltagelses af speciallæger.
Uddannelseslægerne vil også få funktion med at undervise KBU læger og medicinstuderende. Selvfølgelig med opbakning fra UKYL, UAO og øvrige speciallæger.

Har du lyst til at høre mere om det radiologiske speciale og de mange muligheder uddannelsen giver eller vil du vide mere om det at være yngre læge/I-læge på Billeddiagnostisk afdeling i Horsens, er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Lasse Nørgaard, Tlf. 7842 5800.

En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest og denne er tilfredsstillende.

Kun ansøgninger der er sendt elektronisk via “Ansøg her!”-knappen bliver taget i betragtning

Ansættelsessamtale forventes, efter aftale, afholdt i uge 50 og 51.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.