Overlæge / afdelingslæge med engagement til Akutafdelingen Regionshospitalet Randers

Dette job er udløbet

Akutafdelingen
Afdelingen er etableret som et led i Region Midtjyllands akutplan. Regionshospitalet Randers udgør ét af de fem akuthospitaler i Regionen. Optageområdet er på 220.000 indbyggere. Akutafdelingen modtager ca. 17-18.000 patienter om året. Skadestuen modtager ca. 20.000 skader pr. år. I oktober 2016 er etableringen af nye bygninger færdiggjort, og akutafdelingen er dermed etableret i optimale fysiske rammer.

Afdelingen modtager akutte medicinske, kirurgiske, gynækologiske og psykiatriske patienter. Den fuldt udbyggede Akutafdeling i topmoderne rammer består af skadestue med tidssvarende behandlingsrum, stor dobbelt traumestue med direkte adgang til CT-scanner, almindelige undersøgelsesstuer, gynækologiske og pædiatriske undersøgelsesstuer samt et rum til modtagelse af svært syge medicinske patienter. Afdelingen er opdelt i 2 etager og består af i alt 53 sengepladser, heraf 41 normerede pladser. Herudover er der gode undervisnings faciliteter med auditorium og træningsrum. Akutklinikken i Grenå hører desuden under Akutafdelingen.

Afdelingen har uddannelsesforpligtigelse af blandt andet læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, Falckreddere og sekretærer.

Ledelse
Afdelingsledelsen, som består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske, der sammen varetager den daglige ledelse af afdelingen med reference til Hospitalsledelsen.

På lægesiden er afdelingen normeret med en ledende overlæge og 7 afdelingslæger/overlæger. Siden november 2015 har der været ansat 12 læger i klinisk basis uddannelse (KBU) i afdelingen og fra november 2016 vil være hoveduddannelseslæger i almen medicin. Afdelingen arbejder aktuelt med at konsolidere et lægefagligt kollegium, bestående af speciallæger med særligere kompetencer indenfor akutmedicin, til varetagelse af kliniske og strategiske opgaver i afdelingen. Akutlægen skal sammen med de øvrige speciallæger deltage i opbygningen af et lægefaglige kollegium og være kliniske vejleder for uddannelseslægerne.

I alt er der aktuelt godt 180 ansatte i afdelingen – læger, sygeplejersker, serviceassistenter, sekretærer.

Undervisningsforpligtigelser
Akutlægen har pligt til at deltage i undervisning af lægestuderende, yngre læger, øvrige faggrupper under uddannelse i afdelingen og afdelingens eget personale. Som akutlæge forventes det, at du arbejder selvstændigt klinisk, observerer og færdigbehandler visse patientkategorier inden for rammerne af den fælles akutmodtagelse og egen kompetence profil.
Du skal være fleksibel og indstillet på vagter samt de fortsatte organisationsforandringer i forbindelse med opbygningen af Akutafdelingen.

Vi ønsker stillingen besat med en speciallæge:

  • Der har lyst til uddannelse som akutlæge
  • Med speciallægeanerkendelse indenfor relevant speciale og dokumenteret erfaring i f.eks. intern medicin, geriatri, kirurgi eller almen medicin
  • Der har lyst og evne til at samarbejde på tværs af specialer
  • Er uhøjtidelig og god til at håndtere stressede situationer i en god tone
  • Har forståelse for optimering af patientflow
  • Er uddannelsesinteresseret

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsklima i en afdeling der er i rivende udviklingen
  • Spændende klinisk hverdag, på et højt fagligt niveau
  • Selvstændigt arbejde i tæt samarbejde med afdelingsledelsen
  • Mulighed for uddannelse i akutmedicin
  • Deltagelse i udviklingen på en helt ny Akutafdeling
  • Stillingen er i dagtid kl. 8.00-15.30 eller kl.0800-1630 samt vagtrul med dage kl. 15.00-23.00, derudover weekender kl. 8-18 eller kl.10-23

Ansættelsesvilkår:
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
For ansøgere med akutuddannelse skal ansøgningen udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse i henhold til de 7 roller.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig produktion, samt udfyldt skema vedrørende bedømmelse af lægefaglige kompetencer.
Skemaet findes på nettet her: http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ans%C3%A6ttelse+af+speciall%C3%A6ger

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Overenskomstmæssig bolig stilles til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.

Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen samt funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til:

Ledende overlæge Susanna Deutch
Tlf. 78 42 03 01 eller e-mail susdeu@rm.dk

Konstitueret oversygeplejerske Bente Birgitte Fogh
Tlf. 78 42 03 02 eller e-mail benfog@rm.dk

Ansøgningen skal sendes via link: “Ansøg her!”

Ansøgningsfrist mandag den 28. november 2016 kl. 12:00

Samtaler forventes afholdt primo december 2016.

Ansættelse snarest muligt eller efter aftale.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på:
www.regionshospitalet-randers.dk

Eller på Akutafdelingens egen hjemmeside:
http://www.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/akutafdelingen/

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.