Afdelingslæge ved Kirurgisk Center Regionshospitalet Randers

Dette job er udløbet

Afdelingsledelsen for Kirurgisk Center består af en ledende overlæge for det kirurgiske speciale og en ledende overlæge for det ortopædkirurgiske speciale og en oversygeplejerske.
Kirurgisk afsnits aktuelle bemanding er 1 ledende overlæge, 9 overlæger, 6 afdelingslæger og 4 læger i kirurgisk hoveduddannelsesforløb.
Afdelingslægen skal indgå i bagvagtsfunktionen. Bagvagten er 8-skiftet, delt tilstedeværelsesvagt.

Kirurgisk Center har 2 sengeafsnit med i alt 45 stationære senge + 5 korttidssenge.
Kirurgisk Center varetager akut samt elektiv kirurgi med interesseområde indenfor kirurgisk gastroenterologi, mammaendokrinkirurgi og avanceret endoskopi.
Afdelingen varetager kolorektalcancerkirurgi i et integreret samarbejde med Aarhus Universitetshospital, Kirurgisk Afdeling P. Afdelingen har indført laparoskopisk colonkirurgi som rutineprocedure. Afdelingen udfører ca. 250 colonresektioner pr. år.
Endoskopisk afsnit er en af landets største screeningsenheder for kolorektalcancer, og der udføres ca. 10.000 skopier årligt inkl. ERCP.

Mamma- og endokrinkirurgien varetages i integreret samarbejde med Aarhus Universitetshospitals mammacenter.

Afdelingen har fokus på uddannelse og vil, afhængigt af ansøgerens ønsker og præferencer, i videst muligt omfang imødekomme disse. Ansøgeren forventes at deltage i relevante kurser og kongresser. Der er indrettet færdighedslaboratorium til undervisning og træning. Mulighederne for forskning er gode både lokalt og i samarbejde med Århus Universitetshospital.

Ansøger med dokumenteret forskningsmæssig erfaring vil blive foretrukket.
Afdelingen deltager i undervisningen af studenter på 1. og 2. del.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst efter principperne for lokal løndannelse.

Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konstitueret ledende overlæge Peter Nerstrøm, tlf. 78421201, e-mail peteners@rm.dk

Ansøgningsfrist: mandag den 5. december 2016 kl 12.00

Ansøgningen skal sendes via link: ”Søg job/Send ansøgning”

Det er muligt at læge mere om Regionshospitalet Randers og Grenaa på www.regionshospitalet-randers.dk

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.