De første resultater viser, at man med en avanceret MR-scanner kan måle hævede nervefibre — og dermed udpege diabetespatienter med størst risiko for amputationer og fodsår. Landets endokrinologiske afdelinger har ofte været passive tilskuere, når nye scanningsteknikker og avancerede scannere har sparket nyt liv i den diagnostiske udvikling inden for andre specialer. De fleste steder er antallet af MR-scanninger eksploderet i antal, men læger med ansvar for diabetespatienter har måttet klare sig med mere indirekte metoder til at diagnosticere senkomplikationer...
