Bliv journalistpraktikant på Dagens Medicin

Som praktikant på Dagens Medicin tilbyder vi dig en komplet journalistisk uddannelse, hvor du bliver fortrolig med alle journalistiske værktøjer og får en værdifuld indsigt i et af tidens mest ombejlede stofområder.

Du vil kunne træde ind på et hvilket som helst medie, når du er færdig hos os.

  • Vi lægger vægt på, at du kommer ud af huset for at opleve sundhedssektorens mange, spændende aktiviteter, måske ligefrem operationer, hvis du tør, og de mange dygtige fagfolk, som bruger deres liv på at hjælpe andre mennesker.
  • Vi tilrettelægger sammen et forløb, som passer til dig og dit temperament, og hen ad vejen får du mulighed for at prøve kræfter med alle journalistikkens discipliner – nyheder, features, interview, reportager, portrætter, dybdeborende journalistik, analyser. På net og i avis.
  • Du får rig mulighed for at arbejde sammen med redaktionens øvrige journalister.

Dagens Medicin er flermedial, og du skal skrive til både avis, hjemmeside og nyhedsbreve, hvor du bliver trænet i det hurtige og interaktive medie og dets muligheder i skrift og billede. Du kommer også til at skrive for vores søstermedier Dagens Pharma og Kommunal Sundhed.

Vi tilbyder praktikforløb af både 6 eller 12 måneders varighed. Se vores opslag her.


Kontakt

Ring eller skriv gerne til os, hvis du har spørgsmål, vil have en samtale eller ønsker at få tilsendt en avis eller få adgang til vores artikler online:

Praktikantvejleder
Katrine Pinborg,
7242 3402, kapi@dagensmedicin.dk

Chefredaktør
Jesper Bernstorf Jensen,
5122 6154, jbj@dagensmedicin.dk