Systematisk efteruddannelse: Patienten med ledsmerter – Middelfart

4. december 2020, 08:00 - 15:00

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dette kursus er godkendt til refusion fra Fonden for Almen praksis med aktivitetsnummer 2020-0428 og følgende takster:

Refusion fra Efteruddannelsesfonden, Systematisk Efteruddannelse: Tabt arbejdsfortjeneste 4.500 kr. pr. dag. Kursusgebyr samt udgifter i forbindelse med ophold, 2.400 kr. pr. dag og maks. 1.500 kr. i transportudgifter (kilometergodtgørelse).

 

Formål:
Få en god opdatering i de reumatologiske sygdomme på 1 kursusdag. Kurset belyser de udfordringer almen praksis har vedr. reumatologiske patienter. Hvilke blodprøver skal tages når pt. henvender sig med ondt i led, muskler eller ryg? Hvordan stilles diagnoserne? Hvordan undersøges led og ryg bedst? Hvornår skal der henvises til RTG undersøgelser? Hvor meget kan vi selv klare i almen praksis og hvornår skal vi henvise til reumatologien? Hvordan er den moderne behandling af RA og andre systemiske bindevævssygdomme? Har fiskeolie, cannabis og andre alternative en plads i behandlingen? Hvordan er det med de nye biologiske lægemidler – hvornår skal de bruges?

Varighed: 
1 kursusdag med i alt 5 timers undervisning eksklusiv pauser, i tidsrummet 8.00-18.00.

Emner som kurset skal omhandle

Medicinske færdigheder og viden
Aktiviteten skal beskæftige sig med:

  • Rationel udredning af patienter med ledsmerter som symptomet præsenteres i almen praksis, herunder fokus på vigtige oplysninger fra sygehistorien, relevante laboratorieundersøgelser og billeddiagnostik
  • Gennemgang af relevante kliniske undersøgelsesteknikker i almen praksis herunder led-undersøgelse
  • Evidensbaseret opdateret viden vedrørende behandling af sygdomme relevante for almen praksis og hvor ledsmerter er et centralt symptom. (Artrose, Reumatoid artrit, Spondylartrit, idrætsskader, mm.)
  • Håndtering af patienter med ledsmerter, hvor der ikke findes specifikke behandlingsmuligheder af en bagom liggende sygdom
  • Ledsmerter og træning/idræt

Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde
Aktiviteten skal beskæftige sig med:

  • Sygehistoriens betydning ved symptomer som ledsmerter
  • Evnen til at styrke patientens egenomsorg og mestringsstrategier herunder hensigtsmæssig kommunikation og undgåelse af sygeliggørende kommunikation
  • Lægens rolle i et tværsektorielt samarbejde omkring patienter med kroniske ledsmerter
  • Styrke kendskab til kommunale og regionale samarbejdsflader og tilbud
  • Hensigtsmæssig brug af sygemeldinger, attestarbejde og nødvendig viden om socialmedicinske aspekter ved kronisk uspecifikke ledsmerter

Forhold omkring organisation
Aktiviteten skal beskæftige sig med:

  • Mulighed for uddelegering af opgaver i forbindelse med udredning af ledsmerter uden tab af faglighed

Implementering
Aktiviteten skal beskæftige sig med:

  • Diskussion af, hvordan lægen får ny viden og erkendelser med hjem i egen praksis. Gerne f.eks. i form af en plan for opfølgning i egen praksis herunder potentiel inddragelse af personalet i opfølgning.

 

Pris:

Praktiserende læger: 2.800 kr. ekskl. moms (3.500 kr. inkl. moms)

OBS: Som betalende deltager er din tilmelding bindende 1 måned før afholdelse af kurset.

 

TILMELD DIG KURSET HER

 

Program:

08.00-08.30: Registrering og morgenmad

08.30-08.45: Velkommen og introduktion til kurset
Kursusleder: Bo Gerdes, praktiserende læge, Hedehusene
Underviser: Oliver Hendricks, specialansvarlig overlæge, forskningslektor, ph.d., Dansk Gigthospital, Sønderborg

Dagen vil veksle mellem oplæg, cases og gruppearbejde

08.45-10.15: Rationel udredning af patienter med ledsmerter
– Hvorfor får patienten smerter – hvor kommer smerterne fra?
– Symptomer – hvornår skal man tænke reumatologisk sygdom?
– Sygehistorier og cases som belyser de forskellige sygdomme
– Hvilke blodprøver er generelt relevante?
– Hvornår henvises til RTG og hvornår ultralyd/MR?
– Hvordan undersøges led og ryg – forslag til enkle håndgreb og Led-undersøgelse?

10.15-10.30: Pause

10.30-11.30: Evidensbaseret opdateret viden vedrørende behandling af sygdomme relevante for almen praksis og hvor ledsmerter er et centralt symptom
– Artrose – er der sket noget nyt de sidste 10 år?
– Reumatorid artrit, Psoriasisartrit, Reaktiv artrit, Bechterew og andre inflammatoriske ledsygdomme – klassiske behandlinger og nye biologiske behandlinger, hvornår er der indikation for “nyere” behandlinger og hvad med bivirkninger?
– Artritis urica – behandlingsprincipper
– Idrætsskader
– Andet

11.30-12.15: Behandlingsmuligheder for patienter med ledsmerter og ledsygdomme
– Medicinsk behandling – ledpunkter og brug af steroid intraartikulært, hvor aggressiv kan man være?
– Behandling af neuropatiske smerter
– Rehabilitering – hjælper det med GLAD træning af hofter og knæ, hvad med bassinbehandling og mobilisering?

12.15-12.45: Frokostpause

12.45-13.30: Håndtering af patienter med ledsmerter, hvor der ikke findes specifikke behandlingsmuligheder af en bagom liggende sygdom
– Hvad med smerter af ukendt årsag – hvordan tackler vi fibromyalgi og ME, er der noget relevant tilbud til disse patienter, er det noget reumatologerne vil hjælpe med?
– Den sorte hest: Hvordan gik det lige med cannabis?

13.30-13.45: Pause

13.45-14.15: Kommunikation og samarbejde
– Hvor kan vi finde hjælp?
– Evnen til at styrke patientens egenomsorg og mestringsstrategier herunder hensigtsmæssig kommunikation og undgåelse af sygeliggørende kommunikation
– Lægens rolle i et tværsektorielt samarbejde omkring patienter med kroniske ledsmerter
– Styrke kendskab til kommunale og regionale samarbejdsflader og tilbud. SOFT portalen
– Hensigtsmæssig brug af sygemeldinger, attestarbejde og nødvendig viden om socialmedicinske aspekter ved kronisk uspecifikke ledsmerter

14.15-14.30: Hvordan organiserer vi os mht. behandling af ledsmerter?
– Hvad skal den praktiserende læge selv gøre?
– Hvad kan uddelegeres til sygeplejerskerne?
Bo Gerdes

14.30-14.45: Implementering
– Hvordan får vi indarbejdet den nye viden og nye erkendelser i forhold til egen praksis?
Bo Gerdes – Reumatologisk quiz

14.45-15.00: Opsummering på dagen og evaluering
Bo Gerdes

15.00- Tak for denne gang

Speakers

  • Bo Gerdes

  • Oliver Hendricks

Systematisk efteruddannelse - Patienten med ledsmerter - Middelfart

Stadig ledige pladser