Systematisk efteruddannelse: Patienten med kroniske smerter – Middelfart

3. december 2020, 08:00 - 14:45

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dette kursus er godkendt til refusion fra Fonden for Almen praksis med aktivitetsnummer 2020-0426 og følgende takster:

Refusion fra Efteruddannelsesfonden, Systematisk Efteruddannelse: Tabt arbejdsfortjeneste 4.500 kr. pr. dag. Kursusgebyr samt udgifter i forbindelse med ophold 2.400 kr. pr. dag og maks. 1.500 kr. i transportudgifter (kilometergodtgørelse).

 

Formål:
Få en god opdatering på behandling af dine smertepatienter. Læger finder det oftest let at behandle akutte smerter hvor årsagen er åbenlys. Det er sværere når smerten bliver kronisk eller hvis årsagen til smerten ikke er umiddelbart synlig. Kurset vil omhandle diagnostik af smertetyper – hvad siger anamnesen, hvilken udredning bør fortages? Principper for smertebehandling, hvilke præparater skal anvendes og hvordan kombinerer vi de forskellige smertestillende midler. Har cannabis overhovedet en plads i behandlingen? Hvad med bivirkninger og hvad med bilkørsel/arbejde ved udskrivelse af morfika eller anden medicin der kan påvirke reaktionsevnen? Hvornår er det svært og hvornår skal man henvise til smerteklinik? Kan vi uddelegere nogle patienter til andet personale? Du er velkommen til at medbringe egne cases.

Varighed:
1 kursusdag med i alt 5 timers undervisning eksklusiv pauser, i tidsrummet 8.00-18.00

 

Emner som kurset skal omhandle

Medicinske færdigheder og viden
Aktiviteten skal beskæftige sig med:

  • Evidensbaseret opdateret viden om kroniske smerter, relevant for almen praksis
  • Viden om de psykiske og sociale implikationer ved kroniske smerter
  • Rationel udredning af patienter med kronisk smerte, som symptomet præsenteres i almen praksis, herunder fokus på vigtige oplysninger fra sygehistorien, relevante laboratorieundersøgelser og eventuel anden relevant diagnostik
  • Viden om individualiseret farmakologisk behandling med analgetika og andre medikamenter
  • Viden om andre behandlingsmuligheder herunder non farmakologiske behandlingsprincipper ved patienter med kroniske smerter
  • Viden om bivirkninger ved langvarig analgetika forbrug
  • Viden om rationel udtrapning af medicin hos patienter i uhensigtsmæssig behandling
  • Viden om smertestillende medicin i relation til bilkørsel og maskinbetjening
  • Håndtering af patienter med kroniske smerter, hvor der ikke findes behandlingsmuligheder af bagvedliggende sygdom

Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde
Aktiviteten skal beskæftige sig med:

  • Sygehistoriens betydning ved udredning af patienter med kroniske smerter
  • Styrke kendskab til kommunale og regionale samarbejdsflader og tilbud f.eks. ved behov for hjælp til medicin udtrapning og særlige forhold vedrørende ældre patienter

Forhold omkring organisation 
Aktiviteten skal beskæftige sig med:

  • Diskussion af uddelegering og håndtering af opgaver i forbindelse med udredning, behandling og monitorering af patienter med kroniske smerter i almen praksis

Implementering
Aktiviteten skal beskæftige sig med:

  • Diskussion af, hvordan lægen får indarbejdet ny viden og nye erkendelser i forhold til egen praksis

 

Pris:

Praktiserende læger: 2.800 kr. ekskl. moms (3.500 kr. inkl. moms)

OBS: Som betalende deltager er din tilmelding bindende 1 måned før afholdelse af kurset.

 

TILMELD DIG KURSET HER

 

Program:

08.00-08.45: Registrering og morgenbuffet

08.45-09.00: Velkommen og introduktion til kurset
Kursusleder: Bo Gerdes, praktiserende læge, Hedehusene
Underviser: Christina Høegh Reisenhus, overlæge, Smertecenter Middelfart, Sygehus Lillebælt

09.00-10.30: Diagnostik af smerter – hvad skal anamnesen indeholde, hvornår er smerten kronisk og hvilke smertetyper har vi?

10.30-10.45: Pause

10.45-12.15: Behandling af smerter med vægt på medicin, hvordan er principperne ved behandling, når vi skal kombinere, hvad med alternativ behandling inkl. cannabis

12.15-12.45: Frokostpause

12.45-13.15: Bivirkninger specielt ved langvarigt forbrug. Viden om rationel udtrapning af medicin hos patienter i uhensigtsmæssig behandling

13.15-13.30: Viden om smertestillende medicin i relation til bilkørsel og arbejde

13.30-13.45: Håndtering af patienter med kroniske smerter, hvor der ikke findes behandlingsmuligheder af bagvedliggende sygdom

13.45-14.00: Pause

14.00-14.15: Hvordan organiserer vi os mht. behandling af smertepatienterne?
– Hvad skal den praktiserende læge selv gøre?
– Hvad kan uddelegeres til sygeplejerskerne?
Bo Gerdes

14.15-14.30: Implementering – Smertequiz
– Diskussion af, hvordan lægen får indarbejdet ny viden og nye erkendelser i forhold til egen praksis
Bo Gerdes

14.30-14.45: Opsummering på dagen og evaluering
Bo Gerdes

14.45: Tak for denne gang

 

Speakers

  • Bo Gerdes

  • Christina Høegh Reisenhus

Systematisk efteruddannelse: Patienten med kroniske smerter - Middelfart

Stadig ledige pladser