Kirurgisk overlæge/afdelingslæge til det colorectale team, Mave-tarm Kirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus – quicknr. 19838

Dette job er udløbet

Fakta om colorectalkirurgien i Slagelse

  • Tredjestørste center for colorectalcancer i Danmark
  • Udført flest Ta-TME operationer i Norden
  • Team af certificeret colorectalkirurger
  • Dedikeret til colon- eller rectumkirurgi
  • Et velfungerende team med stærkt fokus på høj kvalitet og gode patientforløb
  • Søger endnu en engageret og certificeret colorectalkirurg pr. 1. oktober 2016 eller efter aftale

Mave-Tarm Kirurgisk afdeling i Slagelse søger overlæge/afdelingslæge til det colorectale team.

Vi tilbyder dig

  • At blive en del af det team, der opererer og behandler afdelingens 350-400 patienter med colorectal cancer
  • Udover det kliniske arbejde gode muligheder for personlig udvikling ved deltagelse i betalte kurser, møder og kongresser
  • For ansøgere til afdelingslægestillingen tilbydes en tilrettelagt uddannelse der opfylder kravene til certificering som colorectal kirurg
  • Prioritering af arbejde med forskning, undervisning og andre særlige interesseområder
  • Velorganiseret og fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Et spændende job med gode muligheder for indflydelse på afdelingens udvikling og daglige drift. Du bliver en del af et aktivt team i en kirurgisk afdeling med et meget fladt beslutnings hierarki
  • Du bliver en del af en ambitiøs kirurgisk afdeling på regionens næststørste Akutsygehus med mindre end en times kørsel fra København/Odense

Vi søger en Colorectal Kirurgisk overlæge som er

  • Speciallæge i kirurgi/kirurgisk gastroenterologi og certificeret colorectalkirurg/målsætning om at blive certificeret
  • Engageret og dygtig med evner og lyst til at levere en høj kvalitet både i det kliniske arbejde, i patientbehandlingen og i udviklingen af afdelingen
  • Aktiv og interesseret i uddannelsen af yngre kolleger og det øvrige personale i kirurgisk afdeling
  • Værdsætter og vil arbejde for et godt arbejdsmiljø og samarbejde både på afdelingen og på sygehuset.

Om afdelingen

Mave-Tarm og Karkirurgisk afdeling i Slagelse er funktionsmæssigt opdelt i et øvre/akut team, et colorectalt team, et endoskopi team og et karkirurgisk team med egne speciallæger. Afdelingen er normeret til 24 speciallæger (+ seks karkirurgiske speciallæger) og 22 uddannelses-/yngre læger. Der er i alt 49 sengepladser og en stor ambulant operativ og endoskopisk produktion.

Afdelingen satser målrettet på uddannelse og forskning. Der er 2 forskningsansvarlige overlæger, 2 lektorater ved Københavnsuniversitet og netop ansøgt om yderligere et. Herudover 1 uddannelsesansvarlig overlæge og yngre læge samt et ledelsesmæssigt fokus på uddannelsen i afdelingen.

Det colorectale Team er landets tredjestørste behandlingsmæssigt, med et optageområde på ca. 450.000 borgere. Det varetager udredning, behandling og opfølgning af de colorectale cancerpakkeforløb, den benigne colorectalkirurgi og proktologien. Den operative behandling foregår væsentligst laparoskopisk i veltilrettelagte, optimerede patientforløb. Low anterior operation foretages i form af transanal TME (Ta-TME) i protokol for rectum-patienterne. Afdelingen har nordens største volumen for denne behandlingsform og første publikation er på vej i Colorectal Disease. Det colorectale team har to faglige ansvarlige overlæger for henholdsvis colon- og rectumkirurgien, og operationerne er fordelt på dedikeret colon- og rectumkirurger.

Den onkologiske behandling varetages af onkologisk afdeling i Næstved og der afholdes fast 2 ugentlige MDT-video-konferencer med præ- og postoperativ vurdering af alle colorectale patienter.

Teamet varetager i tæt samarbejde med øvre team og gastromedicinsk afdeling også udredning, behandling og opfølgning af IBD patienterne og sammen med øvre team behandlingen af de akutte patienter.

Teamet består pr. 01.08.16 af 5½ overlæger alle colorectalt certificeret og en afdelingslæge i oplæring til certificeret colorectal kirurg.

Yderligere oplysninger

Vagten på kirurgisk afdeling dækkes af fire vagtlag; ét forvagtslag som består af læger i starten af introduktions stilling og uklassificeret/vikarer, ét Kirurgisk Akutlæge vagtlag (mellemvagtsniveau), ét bagvagtslag som består af læger i sidste del hoveduddannelsesstilling og afdelingslæger. Alle tre vagtlag er i tilstedeværelsesvagt. Herudover er der en overlægevagt for de kirurgiske patienter (i alt syv vagtbærende) i tilkaldevagt fra hjemmet, og tilsvarende seks karkirurgiske overlæger i tilkaldevagt fra hjemmet.

Slagelse sygehus er i Region Sjællands næststørste Akutsygehus med en stor fælles akutmodtagelse og et optageområde på ca. 350.000 borgere.

Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 800.000 borgere, der betjenes af fire somatiske sygehuse: Roskilde/Køge sygehus, Næstved/Slagelse/Ringsted sygehus, Holbæk sygehus og Nykøbing Falster sygehus med hver deres sygehusledelse.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Afdelingslæger indgår i bagvagt med tilstedeværelse vagt, overlæger i tilstedeværelsesvagt/tilkaldevagt efter kompetencer.

Praktiske oplysninger

Du kan få yderligere information om stillingerne ved henvendelse til ledende overlæge Mona Skarbye, 20 58 44 56 eller Team ansvarlige overlæge Line Walker, 20 58 43 73.

Din ansøgning skal udformes således, at du forholder dig til Sundhedsstyrelsens syv kompetencer. Medsend venligst CV og operationsliste.

Ansøgningen sendes pr. mail til
schn@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 14.08.16

Ansættelsessamtaler uge 34/35

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.