Introduktionsstilling på Karkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg

Dette job er udløbet

Om stillingen
Afdelingen har den vestlige del af Region Midtjylland som optageområde, og alle tilknyttede arbejdsopgaver ligger i Viborg.

Der er til introduktionsstillingen knyttet formaliseret vagtforpligtelse uden for tjenestestedet i en 5-skiftet vagt, hvori der pt. indgår en afdelingslæge, to til tre læger i hoveduddannelse samt en til to læger i introduktionsstilling. Der er sikret god backup fra et overlægevagtlag.

Stillingsstrukturen på Regionshospitalet Viborg er aktuelt under omstrukturering. Aktuelt er der indført et MALT-team (Mobilt Akut Læge Team), der alle dage dækker akutte ikke specialespecifikke problematikker i sengeafdelingerne fra 23 – 08, mens kirurgisk mellemvagt dækker tilsvarende fra 17-23 på hverdage og fra 14-23 i weekender og på helligdage. Den karkirurgiske introduktionsstilling er ikke tilknyttet MALT.

Det forventes, at stillingsindehaveren deltager i afdelingens undervisning af lægestuderende, KBU-læger og andet sundhedspersonale.

Der er mulighed for meritoverførsel mellem introduktionsstillinger i de 5 kirurgiske specialer Karkirurgi, Kirurgi, Plastikkirurgi, Thoraxkirurgi og Urologi, hvilket specialernes postgraduate kliniske lektor i så fald involveres i.

Om afdelingen
Karkirurgisk Afdeling er en selvstændig organisatorisk enhed på Regionshospitalet Viborg. Afdelingen varetager både de åbne og endovaskulære arterielle behandlinger samt venekirurgi. Der er tilknyttet et sår- og et forskningscenter med tilknyttede speciallæger. Uddannelse og forskning er områder med høj prioritering. Det er rigtig gode muligheder for erhvervelse af Ultralydskompetencer.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Karkirurgisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jes Sandermann tlf. 7844 5611.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, dokumentation for uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest fredag den 21. oktober 2016.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.