Afdelingslæge ved Operation og Intensiv Øst Hjerte-, thorax-, karanæstesiologisk afsnit
Afdelingen er opdelt i 6 selvstændige funktionelle afsnit, hvert ledet af en afdelingssygeplejerske og en afsnitsansvarlig overlæge.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi med dokumenteret interesse og erfaring inden for hjerte- og thorax anæstesi.
Afdelingslægen vil blive tilknyttet det hjerte-thorax-karanæstesiologiske afsnit. Anæstesiafsnittet yder årligt anæstesi til ca. 1.000 hjerteoperationer (voksne patienter), herunder CABG og klapoperationer, 900 thoraxoperationer og 600 karoperationer. En del af operationerne foregår i billeddiagnostisk regi i tæt samarbejde med kirurger, kardiologer og radiologer.
Afdelingen har højt specialiseret funktion for håndtering af ekstrakorporal membranoxygenering (ECMO) i forbindelse med visitation, stabilisering, transport og behandling af patienter med akut lungesvigt.
Afdelingslægen vil indgå i et blandet vagtlag sammen med overlæger (8-skiftet) i tilstedeværelsesvagt på hverdage, og rådighedsvagt i weekenden. I vagtperioden er der desuden tilknyttet en overlæge i rådighedsvagt på hverdage, og beredskabsvagt i weekenden.
I vagterne varetages det akutte arbejde inden for den perioperative enhed i hjerte-, thorax- og karanæstesi. Eksterne transporter og konsulentfunktion i tilknytning til afdelingens højt specialiserede funktion inden for ECMO-behandling varetages af overlægerne.
Den lægelige normering i afsnittet er på 11 overlæger, otte afdelingslæger og fire HU-læger.
Den overordnede ledelse varetages af afdelingsledelsen mens den daglige ledelse af afsnittet varetages af en afdelingssygeplejerske og en lægelig afsnitsleder.
Der efterspørges og prioriteres ansøgere med en veldokumenteret og målrettet forskningsprofil, hvorfor det forventes, at ansøgere har erhvervet sig en akademisk grad.
Det forventes at afdelingslægen kan og vil bidrage til at stimulere og fremme den videnskabelige produktion og udvikling indenfor afdelingens forskellige behandlingsafsnit. Afdelingslægen skal bidrage til og i væsentlig grad være medvirkende til at løfte ansvaret for både udformning og implementering af den til enhver tid gældende forskningsstrategi.
Det er således afdelingens forventning, at der til stillingen på sigt kobles et økonomisk frikøb fra afdelingslægens kliniske opgaver, for herigennem at skabe mulighed for en signifikant styrket forskningsindsats.
Afdelingen har mange uddannelsesforpligtigelser, hvorfor interesse i at undervise forventes. Anæstesiafsnittet har et vidtgående samarbejde med andre specialafdelinger på hospitalet, hvorfor der lægges vægt på gode evner for samarbejde og kommunikation. Viljen og evnen til at vægte og prioritere et godt tværfagligt samarbejde, vægtes ligeledes højt.
Speciallæger i anæstesi forventes at deltage i Region Midtjyllands præhospitale beredskab eksempelvis ved regionens akutlægebiler, AMK beredskab eller akutlægehelikopter. Deltagelsen kan ske indenfor afdelingens arbejds- og vagttilrettelæggelse eller via frivillig deltagelse.
Den frivillige konsulenttilknytning honoreres efter ‘Regional aftale for honorering ved konsulenttilknytning til det præhospitale område i Region Midtjylland’.
Den nærmere tilrettelæggelse af deltagelsen i det præhospitale beredskab aftales i en dialog mellem dig, din leder og lederen af det præhospitale beredskab, hvor du deltager. Deltagelse i det præhospitale beredskab vil altid tage udgangspunkt i individuelle kompetencer, øvrig opgavevaretagelse og eventuelle særlige personlige hensyn. Omfanget af arbejde ved det præhospitale beredskab vil over tid kunne variere afhængig af antallet af læger, der deltager via den frivillige konsulenttilknytning. Der vil til stillingen kunne være knyttet udetjeneste ved Region Midtjyllands præhospitale beredskab. Antallet af udetjenester vil over tid kunne variere i forhold til omfang og sted, og det vil fremgå særskilt af din stillingsbeskrivelse, hvis du er omfattet heraf.
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for afdelingslæger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos lægelig afsnitsleder Lars Folkersen, tlf. 78 45 10 25, eller ledende overlæge Karsten Brøgger Hindsholm 78 45 10 00, eller 22 71 18 00 email: karshind@rm.dk.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Ansøgere skal derfor i deres ansøgning forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer indenfor kompetenceområderne.
Skemaet om de 7 kompetenceområder som skal udfyldes af ansøger kan findes her.
Skemaet bedes returneret i Word-format.
Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes elektronisk via “Ansøg her!”-knappen.
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 27. oktober 2016.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.