Centerleder med lægefaglig baggrund til Psykiatrisk Center på Landssygehuset
Stillingen som centerleder med lægefaglig baggrund ved Psykiatriske Center på Landssygehuset på Færøerne ønskes besat hurtigst muligt.
Det Psykiatriske Center søger en visionær og tillidsvækkende leder, der med engagement og motivation kan lede et center sammen med centerleder med sygeplejefaglig baggrund og har gåpåmod til at lede og styrke centret.
Det er vigtigt, at du har lyst og evne til at samarbejde i en gruppeledelse, hvor loyalitet og åbenhed er med til at forme de afgørelser, som bliver taget.
Vi ønsker en leder, som er forekommende og har let ved at skabe relationer mellem afdelinger og sygehuse. Du er omhyggelig og brænder for at se dit personale udvikle sig både som individer og som en gruppe. Du er god til at motivere og skabe sammenhæng i en mangesidig hverdag, og du arbejder også målrettet for at nå de mål, som sygehusværket har sat sig for.
Du kan forvente et spændende job som centerleder, hvor der er stort fokus på det faglige område og på omsorgen for den enkelte patient.
Psykiatrisk Center varetager den samlede voksenpsykiatriske behandling på Færøerne. Vi er et psykiatrisk center, der tilbyder omfattende og patientcentreret behandling til dem, der har brug for psykiatrisk behandling og pleje.
På sengeafdelingen er der 19 pladser på et kombineret lukket og åbent afsnit med intensivt underafsnit. Der er også afsnit for dagbehandling og ambulatorium i kombination med distriktpsykiatrisk service. Vores omfattende ambulatorium tilbyder dagbehandling, hvor vi gennem individuelle og gruppebaserede behandlingsformer støtter patienters vej til bedring.
Vi lægger vægt på en samarbejdende psykiatri, hvor koncepterne “rehabilitering og recovery” er betydningsfulde i tilgangen. For at udvikle vores pleje og behandling arbejder vi målrettet med forbedringsmetoden Quality Improvement (QI) på Psykiatrisk center.
2024 markerer et spændende kapitel for vores center, da vi forbereder os på at flytte i den nye H-bygning på Landssygehuset.
Ansvarsområde
Du har i fællesskab med centerlederen med sygeplejefaglig baggrund ledelsesansvaret på Psykiatrisk Center. Sammen har I også ansvaret for ledelsen og kompetenceudviklingen af personalet i centret.
Centerledelsen skal planlægge, koordinere og optimere aktiviteter og ressourcer, så tjenesten til patienten og pårørende altid er imødekommende, effektiv og grundig. Med gåpåmod og begejstring skal I sammen arbejde for at styrke det Psykiatriske center, og samtidig skal I også samarbejde og kommunikere med sygehusdirektionen, sygehusets øvrige centerledelse og stabsfunktioner.
Det er vigtigt, at du har lyst og evner til at samarbejde i teamledelse og er loyal og åben for at støtte afgørelser.
Arbejdsopgaver:
- Udvikling og arbejde med afdelingens strategi, vision og mission i overensstemmelse med overordnede organisatoriske mål.
- Sætte mål, optimere og tilpasse tjenester efter behov.
- Være en ansvarsfuld leder med bl.a. fokus på personaletrivsel og udvikling.
- Ledelse af ledelsesteamet på centret i samarbejde med centerleder med sygeplejefaglig baggrund og sikring af et stærkt samarbejde og høj faglighed i teamet.
- Være med til at udvikle tværgående samarbejde og kommunikation både internt og eksternt.
- Have økonomisk indsigt og forståelse for de rammer, som centret og sygehuset arbejder under, så der kan ydes sundhedstjenester til patienter og pårørende på et højt fagligt niveau.
- Er med til at udvikle det tværgående samarbejde med andre centre, stabsfunktioner og samarbejdspartnere.
- Kvalitetssikre og udvikle aktiviteter.
- Går foran i arbejdet med udvikling, kvalitet og forbedringsarbejde samt driftsoptimering sammen med centerleder med sygeplejefaglig baggrund.
- Direkte patientkontakt og ansvar for høj kvalitet i behandlingen.
- Ledelse og afholdelse af behandlingskonferencer.
Vi forventer, at du har:
- En lægefaglig uddannelse og er speciallæge
- Ledelseserfaring og er indstillet på at tage lederskab i forhold til dine opgaver og dit personale
- Indgående kendskab til opgaver og udvikling inden for sygehus- og sundhedsområdet
- Har lyst og personlige egenskaber til at fungere i et ledelsesteam, hvor loyalitet og åbenhed understøtter samarbejdet
- Har gode samarbejdsevner og evne til at arbejde i teams
- Er professionel, er god til at kommunikere og respektfuld
- Har godt overblik, kan tage beslutninger, tåler belastning og modstand, også i pressede situationer
Vi forventer også:
at du tænker strategisk, tør afprøve nye metoder og kan være med til at udvikle det Psykiatriske Center.
at du er en engageret og tillidsvækkende leder med gå-på-mod, der sammen med centerleder med sygeplejefaglig baggrund kan gå foran i arbejdet med at sætte mål for udviklingen af det Psykiatriske Center.
Det er vigtigt, at du kan se løsninger, der omfatter flere fagområder.
Du bliver en del af et center med mange fagområder og opgaver, og derfor er det nødvendigt, at du er god til at kommunikere og samarbejde med mennesker, der har diverse synspunkter og erfaringer.
Vi tilbyder:
- en fælles introduktion på Landssygehuset.
- en stilling hvor du får indflydelse og ansvar for udviklingen af centret.
- Samarbejde med ledere og personale i centret.
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem det Færøske Finansministerium og Serlæknafelagið (FAS).
Den nærmeste overordnede er sygehusdirektionen.
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, herunder ledelsesinstruks for stillingen, er du velkommen til at kontakte Tummas í Garði, vicedirektør, på tlf. 234592 eller e-mail tumga@ls.fo
Ansøgningsfristen er den: 30.01.2024
Søg venligst stillingen her
Læs mere om Landssygehuset her