Centerleder med lægefaglig baggrund til det Medicinske center

Dette job er udløbet

Centerleder med lægefaglig baggrund til det Medicinske center

Stillingen som centerleder med lægefaglig baggrund ved Medicinske Center på Landssygehuset på Færøerne ønskes besat 1. februar 2024 eller efter aftale.

Det Medicinske Center søger en visionær og tillidsvækkende leder, der med engagement og motivation kan lede et center sammen med centerleder med sygeplejefaglig baggrund og har gåpåmod til at lede og styrke centret.

Det er vigtigt, at du har lyst og evne til at samarbejde i en gruppeledelse, hvor loyalitet og åbenhed er med til at forme de afgørelser, som bliver taget.

Vi ønsker en leder, som er forekommende og har let ved at skabe relationer mellem afdelinger og sygehuse. Du er omhyggelig og brænder for at se dit personale udvikle sig både som individer og som en gruppe. Du er god til at motivere og skabe sammenhæng i en mangesidig hverdag, og du arbejder også målrettet for at nå de mål, som sygehusværket har sat sig for.

Du kan forvente et spændende job som centerleder, hvor der er stort fokus på det faglige område og på omsorgen for den enkelte patient.

Medicinsk Center er en tværfaglig afdeling bestående af de intern medicinske specialer, arbejds- og miljømedicin, neurologi, onkologi, dermatologi og palliation.

Steno Diabetes Center Færøerne (SDCF) er tilhørende Medicinsk Center og det er Centerledelsen, der har den overordnede ledelse af Steno Centeret.

Medicinsk center modtager ca. 4000 akutte indlæggelser og 55.000 ambulante besøg pr. år. Afdelingen har ca. 200 ansatte, hvor der aktuelt er 16 fastansatte overlæger og 16 uddannelseslæger (KBU-læger, introduktionslæger i intern medicin/onkologi, samt hoved uddannelseslæger i intern medicin/almen-medicin).

Afdelingen råder over medicinsk sengeafsnit og et medicinsk ambulatorium for en række specialer.

Afdelingen råder over 3 sengeafsnit:

– Kardiologi og lungemedicin (12 sengepladser)

– Apopleksi, neurologi og rehabilitering (10 sengepladser)

– Intern medicin, onkologi og palliation (17 sengepladser)

I løbet af ansættelsen vil der være organisationsændringer i forbindelse med at de medicinske sengeafsnittene skal flytte i en ny bygning i 2024.

Ansvarsområde:
Du har i fællesskab med centerlederen med sygeplejefaglig baggrund ledelsesansvaret på det Medicinske Center. Sammen har I også ansvaret for ledelsen og kompetenceudviklingen af personalet i centret.

Centerledelsen skal planlægge, koordinere og optimere aktiviteter og ressourcer, så tjenesten til patienten og de pårørende altid er effektiv og grundig. Med gåpåmod og begejstring skal I sammen arbejde for at styrke det Medicinske center, og samtidig skal I også samarbejde og kommunikere meget med sygehusdirektionen, sygehusets øvrige centerledelse og stabsfunktioner.

Det er vigtigt, at du har lyst og evner til at samarbejde i en ledelsesgruppe og er loyal og åben for at støtte afgørelser.

Arbejdsopgaver:

  • Sætte mål, optimere og tilpasse tjenester efter behov
  • Være en fornuftig og ansvarsfuld leder med bl.a. fokus på personaletrivsel, omsorg og udvikling
  • Være med til at udvikle tværgående samarbejde og kommunikation både internt og eksternt
  • Have økonomisk indsigt og forståelse for de rammer, som centret og sygehuset arbejder under, så der kan ydes sundhedstjenester til patienter og pårørende på et højt fagligt niveau
  • Er med til at udvikle det tværgående samarbejde med andre centre, stabsfunktioner og samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikre og udvikle aktiviteter
  • Går foran i arbejdet med udvikling, kvalitet og forbedringsarbejde samt driftsoptimering sammen med centerleder med sygeplejefaglig baggrund

Vi forventer, at du har:

  • En lægefaglig uddannelse og er speciallæge
  • Ledelseserfaring og er indstillet på at tage lederskab i forhold til dine opgaver og dit personale
  • Indgående kendskab til opgaver og udvikling inden for sygehus- og sundhedsområdet
  • Har lyst og personlige egenskaber til at fungere i et ledelsesteam, hvor loyalitet og åbenhed understøtter samarbejdet
  • Har gode samarbejdsevner og evne til at arbejde i teams
  • Er professionel, er god til at kommunikere og respektfuld
  • Har godt overblik, kan tage beslutninger, tåler belastning og modstand, også i pressede situationer

Vi forventer også:

at du tænker strategisk, tør afprøve nye metoder og kan være med til at udvikle det Medicinske Center.

at du er en engageret og tillidsvækkende leder med gå-på-mod, der sammen med centerleder med sygeplejefaglig baggrund kan gå foran i arbejdet med at sætte mål for udviklingen af det Medicinske Center.

Det er vigtigt, at du kan se løsninger, der omfatter flere fagområder.

Du bliver en del af et center med mange fagområder og opgaver, og derfor er det nødvendigt, at du er god til at kommunikere og samarbejde med mennesker, der har diverse synspunkter og erfaringer.

Vi tilbyder:

  • en fælles introduktion på Landssygehuset.
  • en stilling hvor du får indflydelse og ansvar for udviklingen af centret.
  • Samarbejde med ledere og personale i centret.
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem det Færøske Finansministerium og Serlæknafelagið (FAS).

Den nærmeste overordnede er sygehusdirektionen.

Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, herunder ledelsesinstruks for stillingen, er du velkommen til at kontakte Tummas í Garði, vicedirektør, på tlf. +298 234592 eller e-mail tumga@ls.fo.

Ansøgningsfristen er den 17.01.2024

Søg venligst stillingen her.

Læs mere om Landssygehuset her.