Akademisk medarbejder (psykolog) med ph.d.-grad i psykologi søges til forskningsprojekt i psykoonkologi og neurorehabilitering Akademisk medarbejder (postdoc) med kandidat – og ph.d.- grad i psykologi søges til forskningsprojekt, der vil undersøge en ny terapi at hjælpe kræftpatienter med kognitive ændringer efter kræft i hjernen og deres familier.

Dette job er udløbet

Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS) søger en medarbejder med forskningsmæssig erfaring inden for kognitive ændringer efter kræft, med ansættelse fra 23. maj 2022. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling med ophør 19. juli 2024 (17 timer om ugen).

Stillingen indgår som led i et større forskningsprojekt, der har til formål at undersøge en ny terapi til at hjælpe kræftpatienter og deres familier med kognitive ændringer efter kræft i hjernen. Du vil fungere som den daglige projektansvarlige og psykolog i tæt samarbejde med primær investigator og lektor, Lisa Wu. Dine arbejdsopgaver vil omfatte rekruttering af deltagere, indsamling af data vedrørende kræft- og behandlingsrelaterede symptomer og levering af terapien til kræftpatienter og deres familier.

I det daglige vil du desuden arbejde tæt sammen med andre kollegaer på projektet, hvor du vil modtage sparring, supervision og vejledning efter behov. Som en del af stillingen, vil du få mulighed for at indgå i enhedens øvrige forskningsaktiviteter. Din fysiske arbejdsplads vil være på Aarhus Universitet, men en del af arbejdsopgaverne vil foregå på Skejby Universitetshospital.

Dine kvalifikationer
Det forventes, at du har en ph.d.-grad i psykologi og kan dokumentere forskningsrelaterede erfaringer med kognitive ændringer efter kræft. Vi forventer, at du har erfaring med neuropsykologiske vurderinger og forskning i dette område samt erfaring med arbejde med kræftpatienter.

Vi søger en detaljeorienteret, selvstændig, og pålidelig medarbejder, som besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner. Det er et krav, at du både taler og skriver dansk, da patientkontakt vil være en central del af de daglige arbejdsopgaver. Det er også vigtigt, at du både taler og skriver flydende engelsk på højt akademisk niveau, så du kan kommunikere effektivt.

Om vores forskningsenhed
EPoS er en tværfaglig forskningsenhed med tilknytning til Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Forskningsenhedens primære opgave er at forske i psykologiske og sociale aspekter ved kræftsygdomme og kræftbehandling.

Din ansøgning skal indeholde følgende

  • Motiveret ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Kandidat – og ph.d.-bevis (dokumentation for kandidat – og ph.d.-grad i psykologi)

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til Lisa Wu på 3122 1712 eller på lisa.wu@aias.au.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen