Psykolog som videnskabelig assistent søges til forskningsprojektet ”The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 15” i Aarhus Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Afdeling for Psykoser, Forskningsenheden, ønsker per 1. maj 2022 at besætte en tidsbegrænset psykologstilling. Arbejdsstedet er Forskningsenheden for Psykoser, Børglumvej 5, 8240 Risskov.

Dette job er udløbet

Om projektet
The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 15 er et landsdækkende forskningsprojekt, hvor ca. 480 15-årige skal undersøges neuropsykologisk og psykiatrisk, heraf halvdelen i Aarhus. Nogle af de unge har en forælder med skizofreni eller bipolar sindslidelse. VIA 15 er en follow-up undersøgelse af VIA 7 og VIA 11, hvor børnene var henholdsvis 7 og 11 år.

Projektet ledes af professor Ole Mors, Forskningsenheden for Psykoser, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien samt professor Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center Gentofte. VIA 15 er bl.a. støttet af Lundbeckfonden.

Du refererer til professor Ole Mors.

Forventet startdato samt ansættelsens varighed
Stillingen er ledig til besættelse per 1. maj 2022 og frem til og med 31. maj 2023. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdstilrettelæggelsen er fleksibel.

Arbejdsopgaver
Du skal indgå i et tæt samarbejde med to andre psykologer og en forskningssygeplejerske.
Når du er oplært i testbatteriet vil dine primære arbejdsopgaver bestå i:

  • Rekruttering og undersøgelse af de 15-årige med neuropsykologiske tests, psykiatriske interviews og undtagelsesvis hjemmebesøg hos familierne
  • Medvirke til MRI-scanninger af de 15-årige ca. 3 dage en gang om måneden
  • Administrative opgaver i forbindelse med den daglige drift af projektet

En del af din oplæring vil foregå i samarbejde med vores forskningskolleger i VIA 15 København, og du skal derfor forvente en månedlig mødedag i København. Af hensyn til rekruttering af familierne skal du være indstillet på lejlighedsvis at arbejde om aftenen samt 2 weekenddage per måned.

Vi forventer
Du har en uddannelse som psykolog. Det er nødvendigt, at du har personlig erfaring med at omgås børn og unge. Erfaring med diagnostiske interviews og neuropsykologiske testning af børn og unge samt voksne med svær psykisk sygdom er klart en fordel. Endvidere vil det være en fordel, hvis du har erfaring med forskning, herunder erfaring med at arbejde med dataregistrering. Kørekort er en forudsætning for ansættelse.

Du skal kunne arbejde struktureret og selvstændigt i tæt samarbejde med dine kollegaer. Det er derfor vigtigt, at du har gode kommunikative evner og er imødekommende.

Vi tilbyder

  • Et dynamisk og spændende internationalt forskningsmiljø
  • Grundig oplæring i de anvendte forskningsinstrumenter, herunder også MRI-scanninger
  • Løbende intern- og ekstern supervision samt kliniske konferencer med erfarne psykologer og psykiatere

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen eller projektbeskrivelsen fås ved henvendelse til psykolog Aja Greve, ajagreve@rm.dk,

tlf. 61 79 70 35.

Ansøgningsfrist er mandag den 21. marts 2022
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 30. marts 2022.

Løn efter gældende overenskomst.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.