Overlæge med ansvar for smertebehandling Stilling som overlæge med ansvar for smertebehandling hos Operation og Intensiv Regionshospitalet Gødstrup ønskes besat pr. 1. maj 2022 eller efter aftale
Overlæge med ansvar for smertebehandling
Vi søger en overlæge til udvikling og implementering af smertebehandling af høj faglig standard. Udviklingen skal ske omkring akutte smerter primært i det perioperative område med ambulantkirurgiske, elektive og akutte patienter.
Om afdelingen
Operation og intensiv er en afdeling med stor berøringsflade. Samlet leverer afdelingen knap 20.000 anæstesiydelser årligt. Heraf udgør børneanæstesi 1.400. De kirurgiske specialer dækker urologi, ortopædkirurgi, mave- og tarmkirurgi, gynækologi og obstetrik, øjensygdomme og øre-næse-halskirurgi.
Der ydes anæstesiologisk assistance til sectio samt neonatalbehandling inkl. Curosurf behandling.
Afdelingens intensive terapiafsnit har 13 senge med årligt 1250 patienter. Afsnittet har intensiv dialysefunktion.
Afdelingens læger deltager i dækning af vagter på akutlægebilen placeret i Herning og har mulighed for vagter på lægebilen i Holstebro. Det er planen at lægebilerne gradvist integreres i afdelingen.
Afdelingen har et levende uddannelsesmiljø og deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter fra Århus Universitet samt uddannelsen af speciallæger på både introduktions- og hoveduddannelsesniveau.
Lægenormering
19 overlæger, 13 afdelingslæger, 4 læger i hoveduddannelse og 5 i introstillinger
Der er dagligt 3 læger i tilstedeværelsesvagt. Vi er overordnet delt i en intensiv og anæstesi gruppe. Du kommer til at indgå i anæstesigruppen og indgår i vagtdækning i denne gruppe
Om stillingen
Vores strategi for smertebehandling er multimodal med særligt fokus på non-opioid smertebehandling. Til udsatte patientkategorier er vores strategi til smertebehandling med perifere blokader og neuroaksial anæstesi også et centralt redskab til at reducere mortalitet. Vi er netop flyttet til nye rammer på Regionshospitalet Gødstrup, hvilket medfører nye muligheder og behov for revision af mange arbejdsgange. Vi har en ambition om at udvide vores involvering i den perioperative smertebehandling med understøtning fagligt til de kirurgiske specialer.
Personlige kvalifikationer
Du skal kunne arbejde selvstændig og identificere områder med udviklingspotentiale og i prioriteret rækkefølge være katalysator og drivkraft for at skabe gode patientforløb med optimal smertebehandling på tværs af de involverede afdelinger. Du skal derfor have overblik og evner til samarbejde i kompleks organisation og kunne skabe og bevare gode relationer med samarbejdspartnere internt og ekstern på alle niveauer.
Lægelige kvalifikationer
- SSAI-uddannelse i Pain medicine eller tilsvarende vil blive prioriteret
- Interesse i kontinuerligt at opsøge og implementere best practise
- Erfaring med at bedøve børn og ønske om at indgå i børnehold prioriteres
- Ledelsesuddannelse eller villighed til at tage en sådan
- Bred anæstesiologisk erfaring med bedøvelse og akutbehandling, herunder erfaring med lægebil og stabilisering af akutte patienter
- Kunne varetage et fagligt ansvarsområde for et kirurgisk speciale
De faglige kvalifikationer skal i øvrigt matche den opgavebeskrivelse, der fremgår af stillings- og funktionsbeskrivelsen.
Søges stillingen som overlæge bør ansøgere i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands “Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for disse områder.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomster for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Bente Kowal, tlf. 20238766 eller mail benkow@rm.dk
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside, www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Vedhæftede dokumenter skal være i PDF- eller Word format. Ansøgningen må være os i hænde senest mandag d. 4. marts 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 10. marts 2022.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.