Afdelingslæge, Anæstesi Kom og vær med til at udfylde rammerne i vores nye hospital i Gødstrup.
En afdelingslægestilling i Operation og Intensiv, Regionshospital Gødstrup er ledig til besættelse 1. maj 2022 eller efter aftale.
Om afdelingen
Operation og Intensiv er en afdeling med stor berøringsflade. Samlet leverer afdelingen knap 20.000 anæstesiydelser årligt. Heraf udgør børneanæstesi 1.400. De kirurgiske specialer dækker urologi, ortopædkirurgi, abdominalkirurgi, gynækologi og obstetrik, øjen- og øre-næse-halskirurgi.
Der ydes anæstesiologisk assistance til sectio samt neonatalbehandling inkl. Curosurf behandling.
Afdelingens intensive terapiafsnit har 13 senge med årligt 1250 patienter. Afsnittet har intensiv dialysefunktion.
Afdelingens læger deltager i dækning af vagter på akutlægebilen placeret i Herning og har mulighed for vagter på lægebilen i Holstebro. Det er planen at lægebilerne gradvist integreres i afdelingen.
Afdelingen har et levende uddannelsesmiljø og deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter fra Århus Universitet samt uddannelsen af speciallæger på både introduktions- og hoveduddannelsesniveau.
Lægenormering
19 overlæger, 13 afdelingslæger, 4 læger i hoveduddannelse og 5 i introstillinger
Der er dagligt 3 læger i tilstedeværelsesvagt. Vi er overordnet delt i en intensiv og anæstesi gruppe. Du kommer til at indgå i anæstesigruppen og indgår i vagtdækning i denne gruppe
Stillingen
Det er afdelingslægens opgave sammen med afdelingens øvrige speciallæger, at
- Sikre hensigtsmæssig drift med fokus på høj kvalitet, effektivitet og patienttilfredshed
- Udvikle og sikre gode og hensigtsmæssige patientforløb.
- Bidrage til det gode arbejdsmiljø i afdelingen.
- Støtte et godt og effektivt samarbejde med hospitalets øvrige specialer.
Vi kan tilbyde:
- Ansættelse i en afdeling der er godt i gang med indflytning i Regionshospitalet Gødstrup.
- Et stærkt fagligt miljø såvel mono- som tværfagligt.
- Udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af involvering og mulighed for efteruddannelse.
- Et erfarent og engageret sygeplejepersonale.
- Et aktivt undervisningsmiljø.
- En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø bl.a. via initiativer fra den lokale MED-organisation.
- En arbejdsplads med fokus på det gode samarbejde og høj grad af patientsikkerhed.
I Gødstrup vil speciallægerne være tilknyttet enten Intensiv, Anæstesi eller begge dele.
Der er etableret en gruppe af speciallæger, som varetager anæstesi til de mindste børn. Deltagelse heri er muligt for den rette ansøger.
Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for disse områder.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomster for afdelingslæger indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Bente Kowal tlf. 20238766/mail: benkow@rm.dk eller afsnitsoverlæge Rikke Mærkedal, tlf. 20669445/mail: rikmae@rm.dk
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Vedhæftede dokumenter skal være i PDF- eller Word format.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 8. marts 2022.
Ansættelsessamtaler afholdes 10. marts 2022.
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job
Søg stillinge via “søg job”-knappen.