Afdelingslæge i anæstesiologi ved Bedøvelse og Operation 1, Aarhus Universitetshospital Ved afdelingen for Bedøvelse & Operation 1, Aarhus Universitetshospital er der en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse hurtigst muligt eller pr. 1. juli 2022.

Dette job er udløbet

Bedøvelse og Operation på AUH er er pr. 1. januar delt i 4 områder med hver sin afdelingsledelse. De 4 områder er følgende:
B&O1, B&O2, B&O3 og Hjerte-Lunge-Karkirurgi.

Stillingen er placeret inden for alle ansvarsområder i B&O1, – dvs. alle akutte og elektive anæstesirelaterede procedurer knyttet til Mave-tarmkirurgi, Urinvejskirurgi, Kvindesygdomme, Røntgen og Scanning samt medicinske specialer.

Vi søger en kollega der har mod på og lyst til at håndtere en bred vifte af anæstesiologiske procedurer og de ofte fagligt komplekse udfordringer, der knytter sig til ovennævnte patientgrupper.

Vi efterspørger følgende kompetencer:

  • Speciallæge i anæstesi
  • Fagligt kompetent med interesse for anæstesi til store operationer og komplekse perioperative forløb samt akutte tilstande
  • Evner og interesse for ultralyd til diagnostik og blokader
  • Gode evner for samarbejde og kommunikation
  • Interesseret i at deltage i udviklingsprojekter i afdelingen

Vi kan tilbyde en spændende afdeling med vægt på høj faglig standard og fokus på fortsat udvikling af patientforløbene, både hvad angår anæstesi, smertebehandling og kirurgisk metode. Vi arbejder løbende på udvikling af perioperative forløb. Vi lægger stor vægt på godt arbejdsmiljø med plads til humor og høj prioritering af psykologisk sikkerhed for alle ansatte.

Løn- og ansættelsesforhold iht. overenskomsten vedr. Yngre Læger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Der er vagtforpligtigelse knyttet til stillingen, aktuelt i tilstedeværelsesvagt.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Du er under din ansættelse forpligtet at orientere din nærmeste leder, hvis der sker ændringer i din autorisation.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats mv. stiles elektronisk til:

Ledende overlæge Birgitte Brandsborg, Bedøvelses & Operation 1, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.

Nærmere oplysninger herunder stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse hos:
Ledende overlæge Birgitte Brandsborg, birbrand@rm.dk, mobil 2370 8714.

Ansøgningsfrist 7. marts 2022.  Der forventes ansættelsessamtaler den 18. marts.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.