Introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i psykiatri – Retspsykiatrisk Afdeling, AUHP Introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i psykiatri, Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Dette job er udløbet

Retspsykiatrisk Afdeling, AUH Psykiatrien har 3 introduktionsstillinger til speciallægeuddannelsen i psykiatri ledig til besættelse pr. 1. maj 2022 eller efter aftale.

Stillingen
Du vil blive fast tilknyttet et af vores sengeafsnit eller vores klinik (ambulatorie) efter dialog med dig og afdelingen. Både på sengeafsnittene og i klinikken er der fast overlæge tilstede, så du har mulighed for tæt sparring. Herudover skal du deltage i vagten på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, hvor der er en speciallæge i front på alle hverdage til kl. 21.

Hvem er vi?
Retspsykiatrisk Afdeling udreder, diagnosticerer og behandler psykisk syge patienter, der er sigtet eller dømt for kriminelle handlinger. Vi er cirka 220 ansatte fordelt på fire sengeafsnit og en klinik. Vores fire sengeafsnit består af to rehabiliterende afsnit, et afsnit med grønlandske patienter og et afsnit til akutte indlæggelser. Klinikken varetager vores ambulante funktion og laver mentalobservationer. Vi er en afdeling med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, høj faglighed, uddannelse og arbejdsmiljø. Hos os får du mulighed for at kombinere det akutte i vagterne med de længerevarende patientforløb på et sengeafsnit eller i klinikken.

Hvad tilbyder vi?
Afdelingen prioriterer lægernes uddannelse højt, således har lægegruppen 3 fælles undervisningsdage om året og mødes fast én gang om ugen. Afdelingen støtter deltagelse i Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde og kongresser efter prioritering. I ansættelsesforløbet vil du få mulighed for at tage introduktionskursus i psykiatri, ligesom der vil være mulighed for at deltage i psykoterapeutisk grundkursus. Du får endvidere indblik i udfærdigelsen af mentalobservationer. Hvis der er et område, du kunne tænke dig at udforske, vil vi tilstræbe at lave et forløb, der matcher dine fokusområder, hvad end det er psykoterapi, forskning eller psykofarmakologi med mere.

Hvem er du?
Vi søger en kollega med gå-på-mod, der har lyst til at engagere sig i psykiatriske problemstillinger. Du har lyst til at prøve kræfter med de korte akutte forløb gennem vagten og de mere langvarige forløb i retspsykiatri.

Formalia
Introduktionsstillingen er i overensstemmelse med reglerne for den nye speciallæge-uddannelse. Der henvises til www.sundhed.dk.
Stillingen aflønnes i henhold til overenskomsten og opslås på følgende I-numre:

  • 6600-31-50-i-02
  • 6600-31-50-i-03
  • 6600-31-50-i-04

Du kan læse mere om vores afdeling her: https://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/auhpsykiatrien/retspsykiatrisk-afdeling/

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Trine Arngrim, mail: triarn@rm.dk eller tlf: 2116 6596.

Ansøgningsfrist den 3. marts 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 9. marts 2022 om eftermiddagen.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.