Psykolog til Team for Personlighedsforstyrrelser – Regionspsykiatrien Vest Er du kompetent og velfunderet inden for psykiatri og psykoterapi og vil du indgå i et engageret team, så er det måske dig, vi søger?

Dette job er udløbet

Regionspsykiatrien Vest søger en dygtig og erfaren psykolog til Team for Personlighedsforstyrrelser med tiltrædelse den 1. april 2022 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling på 37 timer med arbejdssted i det helt nye sygehus i Gødstrup.

Team for Personlighedsforstyrrelser er én af 8 teams på voksenområdet i Regionspsykiatrien Vests ambulante enhed. De øvrige teams varetager udredning af psykiske lidelser, retspsykiatri, ældrepsykiatri, behandling af psykoselidelser, affektive lidelser og opmærksomhedsforstyrrelser samt selvmordsforebyggelse. I behandlingen trækker vi på tværfaglige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med sygeplejersker, psykologer, sekretærer, læger, udviklingssygeplejersker, koordinatorer og ledere.

Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter, som er karakteriseret ved lavt funktionsniveau og høj lidelsesgrad, den allerbedste behandling.

Team for Personlighedsforstyrrelser består af 5 psykologer, hvor du bliver den 6., 1-2 sygeplejersker med terapierfaring, speciallæge, specialpsykolog, koordinator, udviklingssygeplejerske og et sekretærteam. Vi ser os selv som et fagligt stærkt team, der aldrig mangler nuancer eller engagement, og som konstant er i udvikling. Arbejdsmiljøet er præget af omsorg, støtte og humor, hvilket er vigtigt for os. Metodisk tilbyder vi i klinikken behandling med Mentaliseringsbaseret terapi (MBT).

Vi tilbyder:
– Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling højt
– Kompetente kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
Tværfaglig supervision, sparring og uddannelsesaktiviteter
– Grundig introduktion og mentorordning
– Muligheder for opkvalificering/efteruddannelse

Dine primære opgaver bliver:
– Varetage individuel- og gruppeterapi med afsæt i MBT
– Varetage fin-diagnostik ift. personlighedsforstyrrelse med SCID-5
– I mindre grad varetage udredningsopgaver, herunder udredning af psykopatologi og differentialdiagnostik med udredningsredskaber som fx. PSE, SCQ og DIVA-5 samt varetage psykologiske undersøgelser med tests som fx. WAIS-IV
– Deltage i tværfaglige konferencer, tavle- og klinikmøder og supervision
– Journalisering efter styrelsen for patientsikkerheds reviderede retningslinjer

Din profil
– Har autorisation, gerne med speciale inden for psykoterapi, eller anden relevant efteruddannelse
– Terapeutisk erfaring med MBT og målgruppen
– Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
– Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
– Kan se sig selv i vores rammer i Gødstrup, hvor der er fælleskontor og booking til rum
– Evner at opretholde et højt patient flow, hvor målgruppebeskrivelser, ydelser og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten har stort fokus
– Ønsker at være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
– Evner at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver
– Udviser stabilitet og robusthed
– Har IT kendskab (vi bruger EPJ (Elektronisk Patient Journal) og Outlook)

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejersker Helle Lange på tlf. 2115 4288 eller Heidi Schmidt tlf. 2463 3701.

Du kan også læse mere i funktionsbeskrivelsen her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20 februar 2022.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 8.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt kopi af autorisationsbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Regionspsykiatrien Vest
Regionpsykiatrien Vest er en stor afdeling i den psykiatriske udredning og behandling og har ansvaret for behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland.

Herning området byder på et rigt kulturliv med spændende musik- og teateroplevelser og museer, ligesom mulighederne inden for idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludbygget, med bl.a. Århus motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.

Vi forbeholder os retten til at videresende din ansøgning til øvrige afsnit under Regionspsykiatrien Vest, såfremt vi kan se, at dine kompetencer kan bruges andetsteds. Du kan læse mere om os på www.psykiatrien.rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.