Overlæge, Obstetrik – Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup Overlæge - Obstetrik
Overlægestilling ledig til besættelse pr. 1/6-2022 eller efter aftale.
Er du til faglige udfordringer, gode kollegaer og et stærkt tværfagligt sammenhold?
Kan du lide at udfordre vanetænkning og gå nye veje?
Vil du være med på vores nye hospital i Gødstrup?
Du er velkommen på vores hold!
www.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/kvindesygdomme-og-fodsler
Vi søger en speciallæge med dokumenteret erfaring inden for gynækologi og obstetrik, og interesse indenfor obstetrik. Vi ser gerne at ansøgeren har en videnskabelig baggrund.
Overlægen skal være en del af vores obstetriske team.
Ved ansøgning til overlægestillingen skal der gøres opmærksom på, at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation
Faglig og organisatorisk profil
Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler ledes af den ledende overlæge og chefjordemoderen
Gynækologi:
Afdelingen varetager, ud over den kirurgiske behandling af de benigne gynækologiske sygdomme, herunder robotassisteret kirurgi, urogynækologi, og gynækologisk endokrinologi.
I ambulatoriet er der en velfungerende mini-hysteroskopi funktion. Der er ca. 15.000 ambulante
besøg/år.
Obstetrik:
Der er årligt godt 3.200 fødsler i Gødstrup. Der er ca. 20.000 ambulante obstetriske besøg/år.
Afdelingen er karakteriseret ved et usædvanligt godt arbejdsmiljø, hvor tværfaglighed og respekt for vores samarbejdspartnere er i højsædet. Vi arbejder systematisk med kvalitetsforbedring. Vi er igang med at flytte ind på vores nye hospital i Gødstrup.
Forskning og Uddannelse:
Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler har et aktivt og veletableret forskningsafsnit. I Regionshospitalet Gødstrup er forskning og uddannelse i sundhed en forudsætning for patientbehandling af højeste kvalitet og løsning af nogle af samfundets største udfordringer. Derfor er forskning en naturlig del af hospitalets vision, mission og strategi. Aktiviteterne er samlet i NIDO|danmark www.nido.rm.dk
Det er derfor afgørende, at hospitalet rummer og udvikler gode vilkår for forskningen.
NIDO|danmark skal være med til at sikre, at uddannelse og undervisning er baseret på den nyeste pædagogiske viden, at det formidlede indhold baserer sig på anerkendt viden og forskning, og at vi i Gødstrup bliver en af landets mest attraktive uddannelsesinstitutioner. NIDO|danmark kommer til at være samlingspunkt for uddannelse og forskning på tværs af afdelingerne på hospitalet.
Lægefaglige teams:
Afdelingens lægestab arbejder i et af nedenstående teams:
– obstetrik, herunder ultralyd og prænatal diagnostik
– urogynækologi herunder prolapskirurgi
– gynækologisk-endokrinologi, adnekskirurgi, hysteroskopi, herunder ambulant mini-hysteroskopi
– almen gynækologi herunder TLH operationer og robotassisterede operationer samt endometriosekirurgi.
Lægenormering
18 speciallæger og 12 yngre læger heraf fire i hoveduddannelse
Speciallægerne og H-lægerne er i tilstedeværelsesvagt.
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Overlægen skal være med til at sikre en fortsat høj faglig udvikling inden for det obstetriske område, baseret på evidens og tværfaglighed.
Ansøgeren vil få mulighed for at erhverve en ekspertuddannelse, samt at arbejde aktivt med den obstetriske kvalitet. Du vil indgå i afdelingens forskningsteam, der ledes af den forskningsansvarlige overlæge.
Personprofil
Vi forventer, at du
– er speciallæge i gynækologi og obstetrik
– er forskningsaktiv, gerne ph.d niveau
– har dokumenteret erfaring inden for gynækologi og obstetrik, herunder operative kompetencer
– er fagligt inspirerende og initiativrig
– besidder gode samarbejdsevner
– er serviceminded over for både patienter og afdelingens samarbejdspartnere.
Lægelige kvalifikationer
De faglige kvalifikationer skal i øvrigt matche den opgavebeskrivelse, der fremgår af stillings- og
funktionsbeskrivelsen.
Søges stillingen som overlæge bør ansøgere i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands “Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for disse områder.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden
for hvert af de 7 kompetenceområder.
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på www.regionshospitalet-goedstrup.dk
eller ved at kontakte ledende overlæge Carsten Byrjalsen på mobil: 6014 3216.
Ansættelse fra 1/6-2022 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en
tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: 28/2-2022
“Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen”
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job
“Regionshospitalet Gødstrup er under færdiggørelse, og i 1. kvartal 2022 samler Hospitalsenheden Vest sine nuværende matrikler i det innovative og bæredygtige hospital i Gødstrup.”
Søg stillingen via “søg job”-knappen.