Overlæge – Hjertesygdomme – Aarhus Universtetshospital En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse snarest.

Dette job er udløbet

Stilling ønskes besat med en speciallæge i kardiologi.

Overlægen skal i samarbejde med afdelingens øvrige overlæger deltage i afdelingens kliniske funktion, udvikling og forskning, herunder særligt opgaver inden for det elektrofysiologiske område. Stillingen er knyttet til Arytmisektionen. Betydelig ekspertise inden for device implantation og RFA-behandling forudsættes. Desuden skal overlægen være fuldbefaren i ambulant kontrol af devicepatienter herunder også hjemmemonitorering. Overlægen skal indgå i arytmi-vagtlaget.

Overlægen skal besidde en velfunderet og relevant forskningsmæssig baggrund.

Afdelingen deltager i undervisning af medicinske studenter og yngre læger i uddannelsesstillinger, og det forventes, at ansøgeren deltager heri.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller. Ansøgningen bør være udfærdiget under hensyntagen til Region Midtjyllands retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger, således at der sammen med ansøgningen indsendes udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.

Begge dele kan findes her.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for speciallæger.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Funktions- og afdelingsbeskrivelse kan rekvireres hos ledende overlæge, Jacob Thorsted Sørensen, jacosoer@rm.dk,  Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.

Stillingen kan søges via nedenstående link. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.

For yderligere information om Aarhus Universitetshospital og Hjertesygdomme, se evt. http://www.auh.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.