Speciallæger søges til Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital I Øjensygdomme er vi endnu engang blevet opnormeret med to speciallægestillinger.

Dette job er udløbet

Vi har derfor mulighed for at slå afdelingslægestillinger op inden for følgende subspecialer: Børn, Skele, Glaukom og VR. Disse skal på sigt suppleres med endnu et subspeciale. Desuden er der mulighed for katarakt funktion i Øjenklinikken i Silkeborg med et andet supspeciale på AUH matriklen.

Der er tale om fuldtidsstillinger, som ønskes besat i løbet af 2022. Vi venter gerne på de rette kandidater.

Vi søger speciallæger i oftalmologi, som har dokumenteret faglig baggrund eller som har særlig interesse i at specialisere sig og dygtiggøre sig inden for et til to af ovenstående områder. Vi søger speciallæger, der forstår at bidrage konstruktivt til udvikling af faget og afdelingens faglige profil i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse.

Om stillingen
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et godt fagligt miljø, hvor du skal være med til at styrke Øjensygdommes faglige niveau og udvikling inden for det subspeciale, hvor du søger ansættelse.

Som vores nye speciallæge skal du være i stand til at sikre dynamik, dialog og høj kvalitet i det daglige arbejde, såvel internt på afdelingen som på tværs af hospitalerne i regionen og med relevante øvrige samarbejdspartnere.

Herudover skal du sammen med Øjensygdommes øvrige speciallæger forestå og udvikle Øjensygdommes faglige niveau og deltage i undervisning og uddannelse af læger og andre personalegrupper både præ- og postgraduat.

Se stillings- og funktionsbeskrivelser her:
Stillings- og funktionsbeskrivelse for afdelingslæge med subspescialet Børn
Stillings- og funktionsbeskrivelse for afdelingslæge med subspescialet Glaukom
Stillings- og funktionsbeskrivelse for afdelingslæge med subspescialet katarakt
Stillings- og funktionsbeskrivelse for afdelingslæge med subspescialet skele
Stillings- og funktionsbeskrivelse for afdelingslæge med subspescialet VRS

Om afdelingen
Øjensygdomme er en universitetsafdeling med højt specialiserede funktioner inden for specialet. Vi lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning. Der arbejdes i tværfaglige teams om de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende.

Afdelingen har en høj forskningsaktivitet, der ledes af afdelingens lærestolsprofessor. Forskning foregår i et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.

Om dig
Du skal have interesse for aktiv deltagelse i det videnskabelige og i det organisatoriske arbejde. Du er ambitiøs på egne og afdelingens vegne og udviser beslutningsdygtighed, når det er nødvendigt. Du tager initiativ og optræder altid med ordentlighed og loyalitet.
Du skal være opsøgende og imødekommende og besidde gode evner for dialog og samarbejde. Desuden er det vigtigt, at du har blik og evner for at bidrage til et sundt og godt arbejdsmiljø.

Vi er en afdeling, som vægter udvikling og trivsel højt, derfor er det også en fordel, hvis du har lyst til at engagere dig i de ting, der igangsættes rundt i afdelingen – både fagligt, organisatorisk og socialt.

Dine kvalifikationer
Dine lægefaglige kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema udfyldes som en del af ansøgningsprocessen. Der lægges især vægt på:

Den medicinske ekspert:
Afdelingslægen skal være speciallæge i oftalmologi og have bestået FEBO eksamen.

Leder/administrator:
Afdelingslægen forventes at have beslutningskompetencer inden for relevante fagområder. Det forventes desuden, at der etableres et ledelsesforløb via regionens lederkurser samt, at man får et ansvarsområde i afdelingen.

Akademiker:
Der lægges vægt på, at afdelingslægen har interesse for forskning og dokumenteret originalvidenskabelig produktion. Det ses gerne, at afdelingslægen er lektorkvalificeret og i samarbejde med afdelingens forskningsledelse initierer og deltager i forskning og udvikling internt og eksternt.

Kommunikator:
Der lægges vægt på, at afdelingslægen har erfaring som underviser for medicinstuderende, læger og andre personalegrupper og er i stand til at varetage vejledning af yngre læger ansat i uddannelsesstillinger. Evnen til at kunne kommunikere respektfuldt med personale, patienter og pårørende vægtes højt.

Samarbejder:
Afdelingslægen er kompetent i samarbejdet med ledelsen, kollegaer, øvrige personalegrupper og kliniske samarbejdspartnere. Desuden eksisterer der et forpligtende samarbejde på tværs af regionens matrikler. Afdelingslægen er bekendt med hospitalets og afdelingens værdi-, virksomheds- og ledelsesgrundlag og medvirker til implementering af disse. Der lægges stor vægt på åbenhed og evne til tværfagligt, såvel som tværsektorielt samarbejde, inden for klinik, uddannelse og forskning.

Sundhedsfremmer:
Der lægges vægt på, at afdelingslægen er fortrolig med forebyggelse og formidling inden for sit fagområde.

Professionel:
Afdelingslægen skal præstere høj kvalitet i diagnostik og behandling i overensstemmelse med afdelingens, hospitalets og regionens værdigrundlag. Afdelingslægen udviser professionel adfærd i overensstemmelse med lægeloven og lægeløftet.

Herudover lægges der vægt på høj akademisk kvalitet og redelighed, høj etisk bevidsthed, åbenhed og beslutningsdygtighed samt evner for samarbejde og respekt for samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos:
Afdelingsledelsen v. Lone Hauritz på 2371 4733
Lærestolsprofessor Toke Bek på 3031 5636
Overlæge Dorte Ancher Larsen (Børn), på dortlars@rm.dk
Overlæge Jesper Eriksen (VR), på jeseriks@rm.dk
Overlæge Danson Muttuvelu (Katarakt), på danmut@rm.dk
Afdelingslæge Stine Elkjær Nielsen (Glaukom), på stine.elkjaer.nielsen@auh.rm.dk
Afdelingslæge Kåre Clemmensen (Skele), på kaarclem@rm.dk

Spørgsmål til ansøgningen og proceduren kan rettes til sekretær Eva Raagaard Nielsen på tlf. 7845 4644 eller på evarni@rm.dk

Ansøgningsfristen er den 24. marts 2022. Ansættelsessamtaler afholdes den 30. marts 2022.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingerne via “søg job”-knappen.