Afdelingslæge til Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien Afdeling for Depression og Angst søger pr. 01.04.2022 eller efter nærmere aftale en afdelingslæge. Der er tale om en fast fultidsstilling. Arbejdsstedet bliver som udgangspunkt Sengeafsnit S9. Senere kan arbejdsstedet blive et af de øvrige sengeafsnit eller en af afdelingens ambulante enheder.

Dette job er udløbet

Om Afdeling for Depression og Angst
Afdeling for Depression og Angst er en af fire afdelinger, der til sammen udgør AUH Psykiatrien. Vi arbejder med integrerede, medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger, og vi har en målsætning om, at behandlingen er evidensbaseret. Vi integrerer forskning mest muligt i arbejdet, dels ved at anvende nye forskningsresultater og dels ved at understøtte klinisk forskning i afdelingen.

Medarbejderstaben omfatter ca. 450 fuldtidsstillinger fordelt på tre sengeafsnit, Psykiatriens Hus og fire ambulante enheder. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af medarbejdere, patienter og pårørende.

Om Sengeafsnit 9
Sengeafsnit 9 er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit med plads til 24 patienter. Vores speciale er patienter med bipolar og unipolar diagnose. S9 er ydermere specialiseret inden for udredning, diagnosticering og behandling af patienter med PTSD. Vi har et godt tværfagligt miljø, hvor læger, sygeplejersker, psykologer, SOSU-assistenter, pædagoger og ergoterapeuter sammen varetager behandlingen af patienten, og hvor alle kan bruge deres faglige baggrund til at fremme den gode behandling og pleje. Vi vægter supervision og faglig sparring meget højt.

Faglig udvikling og forskning
I Afdeling for Depression og Angst er vi optagede af at videreudvikle vores uddannelsesmiljø for både læger i uddannelsesforløb og for fastansatte læger, således at vi i afdelingen har de kompetencer, der må forventes af et universitetshospital. Vi har en meget aktiv forskningsenhed ledet af vores professor. Der er god mulighed for deltagelse i forskningsprojekter. For afdelingslægen med ph.d.-grad kan der være mulighed for 1 forskningsdag per uge. Ydermere er der mulighed for at bruge en større del af arbejdstiden på forskning (frikøb), såfremt afdelingslægen bidrager til hjemtag af forskningsbevillinger.

Afdelingslægens arbejdsopgaver

  • Forestår og deltager i teamsamarbejdet om patienten.
  • Har lægefagligt ansvar vedrørende diagnostik og behandling af patienter.
  • Er ansvarlig for, at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes og medvirker aktivt til nedbringelse af brug af tvang.
  • Har ansvar for, at der udarbejdes behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige behandlere.
  • Deltager i behandlingskonferencer i afsnittet.
  • Understøtter afdelingens aktive uddannelseskultur og bidrager til undervisning, supervision og vejledning af læger, lægestuderende og andre faggrupper som led i ansættelsen på Aarhus Universitetshospital.
  • Indgår i lægegruppen i Afdeling for Depression og Angst og forventes her at være med til at præge den faglige og organisatoriske udvikling i afdelingen.

Ønskede faglige kvalifikationer

  • Bred almenpsykiatrisk viden og erfaring.
  • Erfaring med/interesse for undervisning, psykoterapi, klinisk psykiatrisk forskning og kvalitetsudvikling.
  • Evner og vilje til tværsektorielt og tværfagligt samarbejde.
  • Ansøgeren skal have gode danskkundskaber eller være villig til at gennemgå intensiv danskundervisning.

Ønskede personlige kvalifikationer

  • Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere.
  • Evne til at formidle faglig identitet og holdninger til personalegruppen, specielt yngre læger.

Vi tilbyder

  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende job i universitetshospitalsregi med fokus på udredning og behandling af patienter inden for det affektive spektrum.
  • Et godt kollegialt samarbejde på tværs af afsnit og klinikker.
  • Et stærkt tværfagligt og lægefagligt miljø, sidstnævnte i form af en forholdsvis stor lægegruppe med fine muligheder for faglig sparring og et godt kollegialt fællesskab.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi som beskrevet sætter ekstra kræfter ind på at profilere os fagligt og være en dynamisk samarbejdspartner med de somatiske afdelinger på AUH.

Ansøgning
Ansøgning fremsendes senest d. 20.02.2022. Ansøgning kan skrives på dansk eller på engelsk. Samtaler afholdes d. 25.02.2022. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Farahna Harees pehare@rm.dk eller 23258288.

Søg stillingen via “søg job”-knappen,