Psykolog som videnskabelig assistent søges til forskningsprojektet ”The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 15” i Aarhus Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Afdeling for Psykoser, Forskningsenheden, ønsker per 1. januar 2022 at besætte en tidsbegrænset psykologstilling. Arbejdsstedet er Forskningsenheden for Psykoser, Børglumvej 5, 8240 Risskov.
Om projektet
The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 15 er et landsdækkende forskningsprojekt, hvor ca. 480 15-årige skal undersøges neuropsykologisk og psykiatrisk, heraf halvdelen i Aarhus. Nogle af de unge har en forælder med skizofreni eller bipolar sindslidelse. VIA 15 er en follow-up undersøgelse af VIA 7 og VIA 11, hvor børnene var henholdsvis 7 og 11 år.
Du refererer til professor Ole Mors.
Forventet startdato samt ansættelsens varighed
Stillingen er ledig til besættelse per 1. januar 2022 og frem til og med 1. marts 2023. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdstilrettelæggelsen er fleksibel.
Arbejdsopgaver
Du skal indgå i et tæt samarbejde med to andre psykologer og en forskningssygeplejerske.
Når du er oplært i testbatteriet vil dine primære arbejdsopgaver bestå i:
- Rekruttering og undersøgelse af de 15-årige med neuropsykologiske tests, psykiatriske interviews og undtagelsesvis hjemmebesøg hos familierne
- Medvirke til MRI-scanninger af de 15-årige ca. 3 dage en gang om måneden
- Administrative opgaver i forbindelse med den daglige drift af projektet
En del af din oplæring vil foregå i samarbejde med vores forskningskolleger i VIA 15 København, og du skal derfor forvente en månedlig mødedag i København. Af hensyn til rekruttering af familierne skal du være indstillet på lejlighedsvis at arbejde om aftenen samt 2 weekenddage per måned.
Vi forventer
Du har en uddannelse som psykolog. Det er nødvendigt, at du har personlig erfaring med at omgås børn og unge. Erfaring med diagnostiske interviews og neuropsykologiske testning af børn og unge samt voksne med svær psykisk sygdom er klart en fordel. Endvidere vil det være en fordel, hvis du har erfaring med forskning, herunder erfaring med at arbejde med dataregistrering. Kørekort er en forudsætning for ansættelse.
Vi tilbyder
- Et dynamisk og spændende internationalt forskningsmiljø
- Grundig oplæring i de anvendte forskningsinstrumenter, herunder også MRI-scanninger
- Løbende intern- og ekstern supervision samt kliniske konferencer med erfarne psykologer og psykiatere
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen eller projektbeskrivelsen fås ved henvendelse til psykolog Aja Greve, ajagreve@rm.dk, tlf. 61 79 70 35.
Ansøgningsfrist er mandag den 22. november 2021
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 26. november 2021.
Løn efter gældende overenskomst.
Søg stillingen via “Søg job”-knappen
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.