Afdelingslæge til Hjertesygdomme – på det nye Regionshospital i Gødstrup En stilling som afdelingslæge ved Hjertesygdomme HEV er ledig til besættelse. Vi søger en kollega for hvem høj faglig standard og fortsat faglig udvikling er vigtigt, hvor teamwork, tværfaglighed, ansvarlighed, læring og forskning følges ad og giver optimale patientforløb.

Dette job er udløbet

Vi efterspørger særligt en speciallæge med specialiserede interesser/kompetencer indenfor ekkokardiografi/hjerteklapsygdom.

Vi skal til september/oktober flytte til det nye Akuthospital i Gødstrup. De nye rammer giver spændende muligheder for faglig udvikling og organisering af afdelingen, så den tilgodeser et godt lægeliv og høj faglig standard.

Vi forventer at du kan og vil bidrage til den faglige udvikling af afdelingen i samarbejde med alle de andre personalegrupper, og udvise fleksibilitet i den daglige opgaveløsning. Til gengæld vil afdelingen være fleksibel med at tilrettellægge et arbejdsliv der tilgodeser individuelle ønsker og behov.

Om kardiologien
Speciallægestaben i HEV består aktuelt af 8 overlæger og 5 afdelingslæger. Der er 4-5 hoveduddannelsesforløb i kardiologi tilknyttet afdelingen.

På Regionshospitalet Gødstrup er der sengeafsnit/deldøgnsafsnit med plads til 27+5 patienter, hvor modtagelsen af de visiterede akutte kardiologiske patienter er samlet. Derudover er der en stor ambulant funktion opdelt i grenspecialer indenfor hjertesvigt, hjerteklapsygdom, iskæmi, trombokardiologi, arrytmi, arvelige hjertesygdomme, lipidsygdomme og hjerterehabilitering. Afdelingen har også et stort kardiologisk forskningsafsnit.

Der er invasiv kardiologisk funktion i Gødstrup, hvor Hjertelaboratoriet, som ligger sammen med Hjerteklinikken er bestykket med to rum til pacemaker implantation. Desuden er der et billeddiagnostisk center til både Hjerte-CT, nuclearkardiologiske undersøgelser samt  Hjerte-MR, og med tæt samarbejde med radiologisk og nuklearmedicinsk afdeling.

Når Regionshositalet i Gødstrup åbner bliver Hjerteklinikken i Holstebro flyttet til Center for Sundhed i Holstebro, med fortsat planlagt aktivitet.

Vagt 
Indenfor det kardiologiske område er der en døgndækkende for- og bagvagt i tilstedeværelsesvagt.
Forvagten dækkes af læger i introduktionsstilling samt HU-læger.
Bagvagten dækkes af kardiologer og erfarne læger i HU-kardiologi.

Til stillingen er der knyttet deltagelse i bagvagten og deltagelse i weekend-stuegang.

Lægelige kvalifikationer
Det forventes, at ansøger har dokumenterede kompetencer indenfor det kardiologiske forsknings- og udviklingsarbejde, indenfor det uddannelsesmæssige område, og kan dokumentere bred og aktuel faglig efteruddannelse.

Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst mulig omfang dokumentere kvalifikationer indenfor disse områder. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst indenfor området, indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger/Speciallæger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelse vil være betinget af tilfredsstillende børneattest.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Troels Niemann på tlf.nr. 30709012.

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfristen er torsdag den 10. juni 2021.

Stillings- og funktionsbeskrivelse