Afdelingslæge i thoraxkirurgi ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital er patientfokuseret og varetager patienternes behov som den fornemste opgave. Forskning og uddannelse samt behandling og pleje foregår integreret og efter høje målsætninger og kvalitetskrav.
En stilling som afdelingslæge ved Region Midtjylland og med tjeneste indtil videre ved Hjerte- Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er ledig og ønskes besat pr. 01.09.2021 eller efter aftale.
Aarhus Universitetshospital varetager en lang række specialfunktioner, både regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.
Hjerte- Lunge- og Karkirurgi er en specialafdeling med højt specialiserede behandlinger. Afdelingen varetager kirurgisk behandling og pleje af patienter med hjerte-, lunge- og karlidelser samt en række hjælpefunktioner til hele AUH på det anæstesiologiske område.
Afdelingen består af tre lægefaglige specialer:
- Hjerte- Lungekirurgisk sektion (brysthulens kirurgiske lidelser)
- Karkirurgisk sektion
- Anæstesiologisk sektion
Hjerte- Lunge- og Karkirurgi er en dynamisk afdeling med ca. 360 ansatte. Afdelingen består af tre sengeafsnit, en operationsgang, et forberedelses- og opvågningsafsnit, et perfusionsafsnit, et antikoagulationscenter samt et forskningsafsnit.
Ansøgeren skal være speciallæge i thoraxkirurgi og have en bred thoraxkirurgisk uddannelse og må kunne dokumentere erfaring inden for såvel klassisk thoraxkirurgi som hjertekirurgi.
Arbejdet vil overvejende bestå i operationer, operationsassistance, stuegang, ambulatoriefunktion og vagt. Det forventes, at ansøger selvstændigt kan operere. Vagtfunktionen vil være tilstedeværelsesvagt i hverdage, mens der er i weekender er fremmøde i dagtig og herefter vagt fra hjemmet. Vagthyppighed gennemsnitligt en gang ugentligt.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger og dokumentation om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægekompetenceområder. Skema findes på Region Midtjyllands hjemmeside www.regionmidtjylland.dk under Sundhed -> faginfo -> uddannelse -> sundhedsuddannelser -> ansættelse af speciallæger. Skemaet sendes sammen med ansøgningen.
Ansøgeren skal forestå både teoretisk og praktisk undervisning af studenterne.
For yderligere informationer se funktions- og opgavebeskrivelse eller kontakt ledende overlæge Lars Ilkjær på telefon 2477 8771.
Ansøgningen sendes elektronisk inkl. dokumentation for kompetencer inden for de 7 lægeroller.
Der vil blive indhentet børneattest.
Ansøgningsfrist den 16.juni 2021
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25 2021
Søg stillingen via “Søg job”-knappen
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.