Specialist i psykoterapi søges til voksenteamet, Herning, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby og Herning Vi søger en psykolog, som er specialist i psykoterapi til vores afsnit Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS). PKS er Aarhus Universitetshospitals specialafsnit med højt specialiseret funktion for ambulant behandling af anoreksi og bulimi og BED. Vi er et afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling under psykiatrien i Region Midtjylland.

Dette job er udløbet
Der er i PKS et tæt samarbejde mellem forskning og klinik og flere tilknyttede forskningsmedarbejdere.

 

I vores afsnit varetages den ambulante tværfaglige hospitalsbaserede psykiatriske behandling af moderate til svære spiseforstyrrelser i Region Midtjylland. Vi består af to teams på tværs af matriklerne Skejby/ Herning – Børne-ungeteam og Voksenteam. I Voksenteamet udredes og behandles patienter fra 18 år og opefter.

Stillingen er til besættelse i voksenteamet med primær funktion i Herning.
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse 1. juni 2021 eller snarest derefter.

Personalegruppen er bredt tværfagligt sammensat med både psykologer, distriktssygeplejersker, læger, fysioterapeuter, diætister, socialrådgivere, ergoterapeuter og sekretærer.  Teamledelsen varetages af to specialpsykologer og understøtter varetagelsen af PKS udrednings- og behandlingstilbud. Dette i tæt samarbejde med afsnitsledelsen, som har personaleansvaret.
Vi har høj faglig standard og arbejder løbende med at udvikle arbejdsmetoder og kvalitetssikre behandlingen, vi vil gerne have en kollega, som er med til at understøtte det.

Vi vil gerne ansætte en psykolog der

  • har psykoterapeutisk erfaring og viden på specialist niveau
  • ønsker at dele sin viden med resten af teamet via sparring og supervision
  • har interesse for eller erfaring med behandling af spiseforstyrrelser
  • har lyst og evne til at arbejde med at udvikle afsnittets behandlingstilbud.

Vi kan tilbyde

  • mulighed for primært at arbejde psykoterapeutisk med en spændende patientgruppe
  • en arbejdsplads i udvikling
  • relevant supervision og faglig udvikling
  • en tværfaglig personalegruppe.
  • godt arbejdsmiljø
  • mentorordning
Der vil blive lagt vægt på psykologer, som er specialister i psykoterapi. Der har psykiatrisk erfaring og interesse for eller erfaring med behandling af spiseforstyrrelser og komorbiditet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.

Yderligere oplysninger fås hos afdelingssygeplejerske Malene Coulthard på tlf. 2920 8513 eller mail malcou@rm.dk.

 

Yderligere beskrivelse af centret findes på www.spiseforstyrrelser.net og www.bua.rm.dk

Læs mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen.

Ansøgningsfrist: mandag den 24 maj 2021.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført: onsdag den 26. maj 2021.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Klinik for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.500 eksterne henvisninger (2019) og der er kontakt med 8.784 unikke cpr.nr.(2019) Afdelingen har et nettobudget på 282,3 mio. kr. (2019) og 522 årsværk fordelt på 632 medarbejdere (2019).

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.