Overlæge/afdelingslæge, Klinisk Biokemisk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Er du til faglige udfordringer, og kan du få øje på perspektivet med at blive en del af en specialiseret afdeling, der allerede nu forbereder at være en del af patientens hospital i Det Nye hospital Vest i Gødstrup – så har du alle muligheder hos os.
Vi søger en overlæge/afdelingslæge, der brænder for kliniske biokemi og for faglig dialog med klinikkerne. I HEV har du dialog med kollegaer fra mange specialer. Det er vigtigt for os, at du ønsker at præge og udvikle et stærkt fagligt miljø og at du har evnen til at engagere og motivere samt bære en forandringsproces igennem. Du må gerne have forsknings- og undervisningserfaring og have lyst til at være med til bygge et forsknings- og undervisningsmiljø op. Er det lige netop dig og trives du med at være i et dynamisk miljø, så vil vi gerne høre fra dig.
Hvem er vi, og hvad står vi for?
Klinisk Biokemisk Afdeling er en præmis for det gode patientforløb i Vest, og som hele tiden arbejder på at styrke kvaliteten og produktiviteten, hvor et tæt tværfagligt samarbejde og et godt læringsmiljø er udgangspunktet for, at vi kan levere høj kvalitet til gavn for patienter og rekvirenter.
Klinisk Biokemisk Afdeling varetager den klinisk biokemiske funktion for den vestlige del af Region Midtjylland, hvor der er et befolkningsunderlag på ca. 300.000 indbyggere, samt den klinisk immunologiske funktion i samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Klinisk Biokemisk Afdeling har regionsfunktion indenfor tolkning og rådgivning vedrørende paraproteinæmi og autoimmune analyser.
Klinisk Biokemisk Afdeling har aktivitet på 3 af de 4 hospitaler i Hospitalsenheden Vest, Herning, Holstebro og Lemvig samt decentrale blodprøvetagningssteder i Tarm og Brande. Afdelingen omfatter et ambulatorium i Lemvig samt i de resterende afdelinger et ambulatorium og et laboratorium, der i Herning og Holstebro er opdelt i fagområder med hver sin funktionsleder. Der udføres i alt ca. 8 mio. analyser per år. Afdelingen har været akkrediteret siden 2007.
Afdelingen ledes af den ledende overlæge og chefbioanalytikeren og har en samlet personale normering på 160 medarbejdere fordelt på bl.a. bioanalytikere, sekretærer, kemikere og læger.
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
- Sammen med afdelingens øvrige speciallæge og ikke-lægelige akademikergruppe at varetage det faglige ansvar for Klinisk Biokemi i Hospitalsenheden Vest.
- Varetage faglig rådgivning og kliniske kontakter.
- Have medansvar for udvikling og forskning internt såvel som eksternt
- Have medansvar for undervisning og uddannelsen af stud. med., bioanalytikere og studerende.
- Have ansvar for at tilgodese de kliniske behov for klinisk biokemiske ydelser m.h.p. en effektiv sygdomsudredring og behandlingskontrol.
- Sikre en høj grad af medarbejderindflydelse.
- Bidrage med fastlæggelse af standarder og kvalitetsmål.
- Holde sig fagligt ajour.
Personprofil
- Der ønskes en overlæge/afdelingslæge indenfor klinisk biokemi.
- Er fagligt inspirerende og initiativrig
- Kan initiere, gennemføre og formidle forskning
- Er udadvendt og har en åben arbejdsform samt gode samarbejdsevner
- Kan prioritere og koordinere opgaver
- Kunne uddelegere og motivere medarbejderne
- Være robust, visionær og helhedsorienteret
- Situationsfornemmelse
- Serviceminded
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte ledende overlæge Anna-Marie Bloch Münster på tlf. 7843 5611.
Ansættelse fra 1. januar 2017 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Ansøg her!”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 10. november 2016.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 47.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.