Vikar for afdelingslæge, Børneafdelingen Regionshospitalet Randers

Dette job er udløbet

Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers søger vikar for afdelingslæge i 24 måneder, fra 1. november 2016 eller snarest derefter.
Vi søger en speciallæge i pædiatri, der har interesse for den almene pædiatri og som ønsker at bidrage til Børneafdelingens fortsatte udvikling og medvirke til at sikre høj faglig kvalitet.

Børneområdet er udvalgt som et af hospitalets spydspidsområder.
Børneafdelingen modtager nyhenviste medicinske og kirurgiske børn inden for alle subspecialer, og omfatter dermed hele spændvidden i det pædiatriske speciale.
Vi har en høj faglig standard og tilbyder behandling, der bygger på evidensbaserede retningslinjer. Vi prioriterer uddannelse og faglig udvikling højt og forventer, at alle bidrager positivt til et stimulerende og udfordrende læringsmiljø.
Vores samarbejde i og uden for afdelingen er kendetegnet ved gensidig respekt og hensynstagen til individuelle kompetencer.

Børneafdelingen indlægger årligt over 3.000 børn og unge i alderen 0-18 år, og består af et neonatalafsnit med 10 senge, et afsnit for større børn med 10 senge, en børnemodtagelse med seks observationspladser, samt et dagafsnit.
Derudover et ambulatorium med næsten 6.500 besøg årligt.

Afdelingslægen vil være en del af et 8-9 skiftet vagtlag med tilkald fra vagtværelse. Børneafdelingens forvagt er ligeledes til stede døgnet rundt.

Vi søger en læge, der med begejstring og energi vil bidrage til afdelingens faglige profil og unikke kultur og som vægter et inspirerende og anerkendende arbejdsmiljø højt. Vi kan til gengæld tilbyde et spændende, aktivt læringsmiljø og fremragende arbejdsklima.

Overenskomstmæssig bolig stilles til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.
Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Hvis ansøger har behov for yderligere information, kontakt da venligst ledende overlæge Bent Windelborg Nielsen på telefon: 78 42 08 01 eller via mail: benwinni@rm.dk.

Vi skal have din ansøgning senest den 28. september 2016 kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt straks efter ansøgningsfristens udløb.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers og Børneafdelingen på www.regionshospitalet-randers.dk

Søg stillingen ved at klikke på “ansøg her!”-knappen nedenfor.