Introduktionsstilling til Klinisk Onkologisk Afdeling Sjællands Universitetshospital, Roskilde - quicknr. 21213
Stillingen er klassificeret til speciallægeuddannelse i klinisk onkologi, 3800A90-22-i-4. Stillingen er 1-årig.
I stillingen indgår specialespecifikke og generelle kurser til introduktionsstillinger.
Når du søger stillingen får du
- Arbejde i en afdeling, hvor ”patienten er alt”
- Kolleger med høj arbejdsmoral
- En arbejdsplads, som sætter tværfagligt samarbejde, dygtigt patientkommunikation og understøttende palliativ behandling højt
- Glæde ved at arbejde i en dynamisk afdeling med godt arbejdsmiljø
Arbejdet på afdelingen består dels af ambulatoriefunktion i ét eller flere af afdelingens fire diagnoseteams, dels af stuegang og dels af vagtfunktion. Der vil efter aftale også være mulighed for ophold i Palliativ Enhed.
Ud over introduktionslæger uddanner afdelingen også yngre læger i hoveduddannelsesstillinger i onkologi og vi har et dynamisk miljø af yngre læger på flere forskellige niveauer.
Klinisk Onkologisk Afdeling – Sjællands Universitetshospital, Roskilde er en del af den fusionerede Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enhed i Region Sjælland. Den opslåede stilling angår alene funktion på Roskilde.
I stillingen indgår tre ugers fokuseret ophold i stråleterapien i Næstved.
Vi lægger vægt på at ansøger udviser positiv holdning, er udadvendt og målrettet med lyst til faglige udfordringer og engagement.
Undervisning
Der er ved faste morgenmøder fokus på akademisk faglighed ved undervisning og journalclub for hele lægegruppen, hvor der på skift fremlægges artikler.
Under dit ophold har du mulighed for at blive introduceret til forskning og evt. udarbejde forskningsprojekt.
Kurser
Der vil i forløbet være deltagelse i de almene kurser i Ledelse og Administration og Vejledning i klinikken, samt flere specialespecifikke kurser inden for onkologi og stråleterapi.
Arbejdstilrettelæggelse
På Onkologisk Afdeling, Roskilde, indgår reservelæger i dækning af forvagt i dagstid 8-17 og weekend 8-15. Der er ikke aften-/nattevagter. Vagten dækkes i holddrift mellem 3-4 læger.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen, 41 41 18 01.
Ansøgningsfrist 04.12.16
Ansættelsessamtaler 14.12.16
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.