Implementeringskonsulenter til Sundhedsplatformen Sjællands Universitetshospital, Roskilde - quicknr. 21152
Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
I slutningen af 2017 tager vi en ny sundhedsplatform i brug. Sundhedsplatformen er en fælles elektronisk patientjournal, som bliver indført i 2016-2017 i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Sundhedsplatformen erstatter Regions Sjællands nuværende journalsystemer, herunder OPUS. Sundhedsplatformen er baseret på et gennemprøvet system fra den amerikanske softwareleverandør Epic og er tilpasset til danske forhold i tæt samarbejde med Region Hovedstaden. Sundhedsplatformen er det største danske sundheds-IT-projekt nogensinde og vil erstatte op mod 30 forskellige IT-systemer. Systemet skal anvendes af cirka 44.000 ansatte på hospitaler og sygehuse og 2,5 millioner borgere.
På hospitalet organiseres opgaven omkring fire indsatsområder
- Parathed og forandringsledelse
- Uddannelse og support
- IT og teknik
- Kommunikation
Hospitalets samlede projektkontor planlægges sammensat af en implementeringsleder, en ansvarlig implementeringskonsulent per indsatsområde samt to projektkonsulenter med en gennemgående funktion til understøttelse af hele projektet.
Hele projektkontoret forventes at fungere som et team, der hjælpes ad på tværs af indsats- og opgaveområder.
Implementeringskonsulenterne skal fungere som praksisorienterede leverance-ansvarlige, og skal have erfaring med projektledelse. Det gælder både i forhold til det overordnede implementeringsprojekt samt de respektive indsatsområders opgaver og arbejdsgrupper. Hertil koordination og samarbejde med organisationen i øvrigt.
Implementeringskonsulent idealprofil
- Du har erfaring som projektleder, og er gerne certificeret
- Du har relevant klinisk eller akademisk baggrund (uddannelse og erhvervserfaring)
- Du arbejder eller har arbejdet på Sjællands Universitetshospital og/eller andre sygehuse/hospitaler
- Du er kvalificeret inden for et eller flere af nedenstående områder:Tovholder for ”Uddannelse og Support”
– Hospitalets faggrupper og roller på afdelingerne
– TjenestetidsplanlægningTovholder for ”Parathed og Forandringsledelse”*
– Klinisk baggrund
– Forandringsledelse og kvalitetsarbejde
– Kendskab til såvel kliniske som parakliniske systemer og dataTovholder for ”IT og teknik”
– Lokalt og regionalt organisationskendskab
– Implementering af ITTovholder for Kommunikation
– Udarbejdelse af lokal kommunikationsplan og –strategi
– Kommunikation til flere medier; digitalt/på tryk/andet
– Rutine med produktion af artikler, nyhedsbreve m.m.
Du skal trives i et miljø, hvor samarbejde og dialog på tværs af faggrænser og organisatoriske tilhørsforhold er en naturlig del af arbejdet, og være parat til en mobil og travl hverdag, hvor du får hurtig respons på dine inputs.
Vilkår
Projektkontorets medarbejdere refererer til chefen for Informatik og Patientservice.
Der er tale om en projektansættelse, som udløber når implementeringsprojektet afsluttes ultimo marts 2018.
Hvis der er gensidig interesse kan fastansættelse komme på tale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring.
Dit daglige arbejdssted er Sjællands Universitetshospital, Roskilde, som ligger lige ved stationen og bare 20 min fra Københavns Hovedbanegård, men en række opgaver vil også skulle løses på hospitalets øvrige matrikler og andre steder.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte chef for Informatik og Patientservice Anne-Lotte Fritzel, 47 32 11 02 eller projektleder Britt Sunekær, 51 34 06 71.
Send din ansøgning med bilag samt oplysning om tidligere beskæftigelse pr. mail til
pisoe@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 19.09.15
Samtaler i uge 38/39
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.