To overlæger til Center for Neurorehabilitering
Er du fagligt engageret i neurorehabilitering på regionsniveau og rehabilitering på specialiseret niveau – i Filadelfias fornyede Center for Neurorehabilitering?
Center for Neurorehabilitering er kendt for et højt fagligt behandlingsniveau, der stræber efter at udvikle tilbuddene med afsæt i klienternes ønsker og behov. Speciallægeteamet i centret står over for en fornyelse som kan bidrage til at sikre en forsat fokuseret faglig udvikling og et højt fagligt behandlingsniveau. Vi skal i den forbindelse besætte to vakante stillinger, en som ledende overlæge og en som overlæge. De to stillinger søges besat samtidigt, med det formål at etablere et stærkt speciallægeteam, som sammen med centrets øvrige ledelse kan fortsætte udviklingen af vores velfungerende center.
De rette kandidater er speciallæger i neurologi eller geriatri. Erfaring med forskning og/eller udviklingsprojekter anses ligeledes som en fordel.
LEDENDE OVERLÆGE
Opgaven
Den ledende overlæge har det overordnede ledelsesansvar for drift, udvikling og for centrets økonomi. Ledelsesopgaven varetages i samarbejde med den ledende sygeplejerske. Den ledende overlæge refererer til direktionen og indgår både i Epilepsihospitalets og Filadelfias samlede
ledergruppe. Personalet består af 90 medarbejdere med bred sundhedsfaglig baggrund. Stillingen som ledende overlæge er en alsidig klinisk stilling, hvor rollen som patientansvarlig læge i patientforløb er udgangspunktet og varetages i et samarbejde med centrets to øvrige speciallæger.
Endvidere forventes det, at den ledende overlæge skal:
- Sætte retning for centrets udvikling i tæt samspil med samarbejdspartnere.
- Sikre et fortsat højt fagligt niveau i det tværfaglige arbejde med patienterne, herunder forsat udvikling af centrets behandlingskoncept, så centret forsat er fagligt i front med neurorehabilitering.
- Tage initiativ og skabe rammer for forskning og udviklingsprojekter i samarbejde med relevante aktører.
- Sikre et godt og attraktivt arbejdsmiljø i centret, herunder med henblik på at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
- Etablere et professionelt og dynamisk samspil med samarbejdspartnere på Epilepsihospitalet og Filadelfia og med eksterne aktører.
Personen
Filadelfia søger en dynamisk og udviklingsorienteret ledende overlæge, der formår at identificere nye faglige og forretningsmæssige muligheder, herunder muligheder for styrket tværsektorielt samarbejde i regi af det nære sundhedsvæsen.
Det er væsentligt at den ledende overlæge yder høj faglig kvalitet og sikker drift. Foruden viden om neurorehabilitering og udviklingstendenser på området, forudsætter det organisatoriske kompetencer. Det forventes, at den ledende overlæge udviser interesse og synlighed i centrets daglige drift.
Ligeledes forventes det, at den nye ledende overlæge fremstår med høj integritet og troværdighed, samt er i stand til at byde ind med ideer og perspektiver i Epilepsihospitalet og Filadelfias samlede ledergruppe.
Ledelseserfaring er en fordel, men ikke en forudsætning.
OVERLÆGE
Opgaven
Filadelfia søger en overlæge, der skal være lægeligt medansvarlig for undersøgelse, behandling og rehabilitering af patienter i Center for Neurorehabilitering. Overlægen refererer til den ledende overlæge og vil være behandlingsansvarlig for en væsentlig del af behandlingsforløbene.
Overlægen skal sammen med den ledende overlæge sikre udarbejdelse og løbende opdatering af kliniske retningslinjer for patienternes undersøgelser, behandling og rehabilitering, herunder vurdere og sikre evidens af behandlingsstandarderne.
- Stuegang, den lægelig visitation herunder modtagelse og forundersøgelser af nye patienter. Overlægen har behandlingsansvaret for egne klienter og indgår i det tværfaglige team under det samlede forløb.
- Sikrer den nødvendige kommunikation om kliniske problemstillinger ved deltagelse i morgenkonferencer mandage og fredage med Epilepsihospitalets vagtlæger. Overlægen har ingen vagtforpligtigelse.
- Ansvarlig for den lægelige journalføring og medicinering samt for udfærdigelse af genoptræningsplaner, udskrivninger (epikriser), attester, erklæringer og kommunikation med henvisende myndighed.
- Som en del af speciallægeteamet, undervise læger og øvrigt personale herunder bedside-undervisning.
- Overlægen skal ligesom de øvrige overlæger indgå i kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsprojekter samt i den løbende opdatering af kliniske retningslinjer for patienternes undersøgelser, behandling og rehabilitering, herunder vurdere og sikre evidens af behandlingsstandarderne.
Personen
Overlægen skal være en udadvendt person, der er bevidst om, at der i det daglige arbejde er behov for at kunne lytte, inspirere, motivere og kommunikere på professionel vis med såvel kollegaer som patienter og pårørende.
Overlægen skal i det daglige arbejde leve op til Filadelfias værdier, understøtte det transdisciplinære samarbejde og praktisere en anerkendende interaktion med alle faggrupper. Overlægen skal i samarbejdet med ledere og medarbejdere have en åben og troværdig stil, hvor der lægges vægt på ærlig kommunikation med gensidig respekt for hinandens faglighed og vurderinger. Overlægen skal bidrage til et godt samarbejdsklima.
Vilkår
Ansættelse sker efter aftale med kandidatens faglige organisation.
Tiltrædelse
Efter nærmere aftale.
Ansøgning
Søg stillingen via www.muusmann.com/stillinger senest søndag den 17. januar 2021. Her kan der også læses en uddybende stillings- og personprofil for begge stillinger.
Kontakt gerne sundhedsfaglig direktør Mads Henrik Ravnborg, tlf. 20 86 54 47, adm. direktør Jens-Otto Jeppesen, tlf. 24 94 56 12 eller partner i MUUSMANN, Malene Højsted Kristensen, tlf. 22 22 21 60.