Bliv praktiserende læge 6700 – 6715 Esbjerg Ydernummer uden patienter til salg

Dette job er udløbet

Der udbydes nu 1 stk. 0-ydernummer inden for almen medicin til nedsættelse i 6700 – 6715 Esbjerg. Der er tale om et nyt ydernummer, og der er således ikke knyttet patienter til ydernummeret.

Ydernummeret udmøntes for at sikre tilstrækkelig lægedækning i området i de kommende år.

Både allerede eksisterende praksis og nye praksis kan byde på ydernummeret. Der er mulighed for at købe efter reglerne om, at læger kan eje op til 6 ydernumre jf. sundhedslovens § 227. Ydernummeret skal bemandes med en navngiven speciallæge i almen medicin, og der skal betjenes mindst 1.600 patienter i ydernummeret. Ydernummeret skal åbnes for tilgang med virkning fra 1. oktober 2020.

Der er ikke fastsat en mindstepris for ydernummeret. Overtagelse 1. oktober 2020.

Fristen for at byde er fastsat til mandag den 22. juni 2020, og der sælges til højestbydende.

Region Syddanmark vægter kvalitet, stabilitet og kontinuitet højt, hvorfor interesserede skal indsende nedenstående budblanket ledsaget af:

  • Navn, aut.-id., adresse og kontaktoplysninger
  • Udførligt CV
  • En beskrivelse af, hvordan man forestiller sig at drive ydernummeret

Regionen forbeholder sig retten til at forkaste alle bud.

Afgiv dit bud senest mandag 22. juni 2020 kl. 10.00 på budblanketten.

Bud, som modtages efter fristens udløb, kan ikke forventes at blive taget i betragtning.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne Jannie Kramer, Praksisafdelingen, Region Syddanmark på jannie.kramer@rsyd.dk – eller telefon 24 96 55 17.