Overlæge til Akutmodtagelsen Kompetent og visionær overlæge til Akutmodtagelsen, Regionspsykiatrien Vest

Dette job er udløbet

Vil du være med til at bidrage til vores vision om at være mulighedernes psykiatri?
Har du lyst til at blive en del af en visionær afdeling, der er i gang med at arbejde hen imod flytningen til et nyt og moderne hospital i Gøstrup 2021 med fælles Akutmodtagelse
– Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger en overlæge til Akutmodtagelsen på fuldtid eller efter aftale. Stillingen er til besættelse 1. juli 2020 eller efter aftale.
 
Dit job og vagtforhold
Du vil være overlæge for et specialiseret team, som varetager klinisk undersøgelse, diagnosticering og behandling. Vores fokus er, at enhver borger skal mødes med omsorg, effektivitet og høj faglighed.

Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores faglighed og behandlingsmetoder. Det gør vi gennem nysgerrighed, åbenhed og videndeling, hvorfor en del af dit job også bliver at varetage intern undervisning og vejledning, ligesom du kommer til at indgå i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder et dynamisk og udfordrende arbejdsområde, hvor du i høj grad er med til at skabe rammerne for at finde de bedste løsninger, som giver værdi for patienten. Hvis det har interesse, vil der være mulighed for at indgå i ledelse, samt mulighed for at indgå i det organisatoriske arbejde i forbindelse med flytningen til det nye hospital i Gødstrup.

Vi søger en overlæge der:

  • er speciallæge i psykiatri med en bred psykiatrisk erfaring og kan opfylde bedømmelseskriterierne for speciallæger fastsat af Region Midtjylland.
  • kan indgå i dialog med øvrige personaler for at afklare, om der er et psykiatrisk behandlingsbehov og i givet fald hvilket.
  • er engageret og fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • kan lide at deltage i undervisnings- og udviklingsaktiviteter.

Der er velvilje til – efter nærmere drøftelse med afdelingsledelsen – økonomisk at understøtte videreuddannelse inden for ledelse og/eller fagspecifikke områder. Med egen psykiatrisk forskningsenhed vil der desuden være gode muligheder for at bidrage til forskning. Har du interesse for bagvagtsarbejde, kan du som overlæge indgå i bagvagtslaget.  Derudover er vi fleksible ift. personlige og faglige ønsker.
 
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner.
Ansøgeren bedømmes ud fra de 7 lægeroller. Du bedes fremsende ansøgning inklusiv dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingens indhold og drøftelse af evt. særlige ønsker, kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Janne Rezagi, tlf.: 2154 4604.

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet ved at klikke på “Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 24. maj 2020.
 
Samtalerne forventes afviklet i uge 22.

Regionspsykiatrien Vest
Regionspsykiatrien Vest er en stor voksenpsykiatriske afdeling i Region Midtjylland, med ansvar for behandling af voksne i den vestlige del af regionen. Vi behandler et bredt spekter af psykiatriske lidelser.

Regionspsykiatrien Vest er én psykiatrisk afdeling, p.t. med adresser i Herning og Holstebro.
Regionspsykiatrien Vest er inde i en markant udvikling. Vi arbejder målrettet frem imod flytningen til et nyt og moderne hospital i Gødstrup i 2021, i fælles rammer med Hospitalsenheden Vest, blandt andet med fælles Akutmodtagelse.

Vi arbejder ud fra vores vision, hvor vi gerne vil kendes på at være mulighedernes psykiatri. Vi vil være banebrydende, konkurrencedygtige og fokusere på patienterne og de gode samarbejdsrelationer. Vi arbejder på at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.