Overlæger med ledelse, Regionspsykiatrien Vest Dygtige og visionære overlæger med ledelse
Vil du være med til at tegne fremtidens psykiatri i Regionspsykiatrien Vest? Har du lyst til at blive en del af en visionær afdeling i markant udvikling? Så er du måske en af vores nye overlæger.
Stillingerne er fuldtidsstillinger og er til besættelse 1. marts 2019 eller hurtigst muligt derefter.
Dit job og vagtforhold
Du kommer til at indgå i et specialiseret team, som varetager klinisk undersøgelse, diagnosticering og behandling af affektive lidelser.
Vi vil tilbyde den højeste faglige standard i patientbehandlingen, og du bliver derfor en del af et ambitiøst team – såvel mono- som tværfagligt.
Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores faglighed og behandlingsmetoder. Det gør vi gennem nysgerrighed, åbenhed og videndeling, hvorfor en del af dit job også bliver at varetage intern undervisning og vejledning, ligesom du kommer til at indgå i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere.
Som overlæge vil du indgå i bagvagtslaget, som i øjeblikket er 8-skiftet samt beredskabsvagt. Foruden bagvagt er der tilstedeværende forvagtslag i 8-skiftet rul.
Bemærk at der, som følge af afdelingens fremtidige udflytning til Gødstrup, vil kunne forekomme ændringer i vagtstrukturen.
Vi søger en overlæge der:
- er speciallæge i psykiatri med en bred psykiatrisk uddannelse og kan opfylde bedømmelseskriterierne for speciallæger fastsat af Region Midtjylland
- har særlig interesse for patienter med personlighedsforstyrrelser, gerne indenfor den behandlingsmæssige ramme DAT
- har interesse for patienter med angstdiagnoser samt PTSD
- kan lide at deltage og i undervisnings- og udviklingsaktiviteter
Der er velvilje til – efter nærmere drøftelse med afdelingsledelsen – økonomisk at understøtte videreuddannelse inden for ledelse og/eller fagspecifikke områder. Med egen psykiatrisk forskningsenhed vil der desuden være gode muligheder for at bidrage til forskning.
Regionspsykiatrien Vest
Regionspsykiatrien Vest er den største voksenpsykiatriske afdeling i Region Midtjylland, med ansvar for behandling af voksne i den vestlige del af regionen. Vi behandler et bredt spekter af psykiatriske lidelser.
Regionspsykiatrien Vest er én psykiatrisk afdeling, p.t. med adresser i Herning og Holstebro.
Regionspsykiatrien Vest er inde i en markant udvikling. Vi arbejder målrettet frem imod flytningen til et nyt og moderne hospital i Gødstrup i 2018, i fælles rammer med Hospitalsenheden Vest, blandt andet med fælles akut modtagelse.
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for overlæger mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Janne Rezagi.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 3. januar 2019.
Du kan søge jobbet ved at klikke på “Søg job”. Vedhæft ansøgning, CV samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skemaet hentes her.
Alle tre filer skal være i pdf- eller word-format.
Husk at mærke ansøgningen ”Overlæge”.
Alternativt kan ansøgningen sendes til: Regionspsykiatrien Vest, Lægårdvej 12, Bygning 4, 7500 Holstebro, att.: løn- og HR konsulent Marit Søby Baastrup.
Samtaler forventes afviklet den 11. januar 2019.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale