Reservelæge til Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge Vi har en uklassificeret kirurgiske reservelægestilling ledig 01.10.18
Vi tilbyder dig personlig udvikling i en afdeling med højt fagligt niveau, hvor vi har fokus på din uddannelse!
Vi har et uddannelsesprogram skræddersyet efter den nye Målbeskrivelse for Kirurgiske Introduktionsstillinger 2015. Vi lægger uddannelsesplan sv.t. kompetence niveau og gør dig klar til hoveduddannelsessøgning. I flere år har grundpillen været fast skemalagte fokuserede ophold i Sammedagskirurgien og Endoskopien, suppleret med to årlige grisekurser øremærket til vores I- og H-læger. Du vil opleve, at der er er god mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Afdelingen har en varm og uformel tone, hvor der sættes pris på humor. Der er et fantastisk godt kollegialt samarbejde, også når vi er under pres, og altid mulighed for hjælp og supervision ved behov.
- Et godt introduktionsprogram. De første to uger af din ansættelse er vagtfri
- Et laparoskopisk simulationskursus med henblik på oplæring i laparoskopiske procedurer
- Indplacering i M1 mellemvagtslaget med løbende supervision og hurtig oprykning i M2 mellemvagtslaget.
- Uddannelse i procedurer som diagnostisk laparoskopi, appendektomi og kolecystektomi, frem mod selvstændig operatør, samt dagkirurgiske operationer i form af lyskebrok, fjernelse af fedtknuder og simple anale indgreb
- Endoskopisk simulationskursus samt træning på afdelingens egen simulator og systematisk, målrettet oplæring i gastroskopi og sigmoideoskopi ved skemalagt fokuserede ophold i Endoskopien. Det forventes, at reservelægen selvstændig kan varetage disse funktioner i løbet af de første måneder
Kirurgisk Afdeling SUH har funktion både i Køge, Roskilde og Nykøbing Falster.
Den akutte og benigne kirurgi udføres i Køge, og den maligne, kolorektale kirurgi udføres i Roskilde. Uddannelsesforløbet er planlagt med funktion i Køge og Nykøbing i 11 måneder i 2-skiftet mellemvagtslag, og en måned i Roskilde som dagarbejde.
Afdelingens enheder for sammedagskirurgi og endoskopi er placeret i Køge, hvor dine kompetencer indenfor åben og laparoskopisk kirurgi samt endoskopi udvikles. Du får et bredt indblik i specialet, og vores uddannelsesprogram giver en god basis for et sikkert specialevalg.
Kirurgisk Afdeling prioriterer uddannelse højt og er tidligere præmieret med en uddannelsespris fra YDK. Det forventes at du under dit ophold i afdelingen indgår i udviklingsprojekter, er aktiv i faglig udvikling og opsøgende i den personlige læring. Vi stiler mod, at du i løbet af uddannelsen kommer i gang med forskning.
Foruden varetagelse af den postgraduate videreuddannelse deltager afdelingen i den prægraduate uddannelse af studerende fra Københavns Universitet. Afdelingen har et lærestolsprofessorat i kirurgi samt både kliniske og forskningslektorer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Send din ansøgning med cv.
Kontakt ved yderligere spørgsmål
Ledende overlæge, Henrik Møller, henmo@regionsjaelland.dk, 47 32 30 01.
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital her
Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh