Overlæge i endokrinologi til Medicinsk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus Har du lyst til nye udfordringer, og vil du være med til at gøre en forskel, søger vi på Medicinsk Afdeling på Nykøbing F. en overlæge/afdelingslæge med speciale i endokrinologi.

Dette job er udløbet

Den endokrinologiske funktion varetager opgaver på hovedfunktionsniveau for et stort optageområde, og har høj ambulant aktivitet.

Specialet råder over 10 endokrinologiske senge, et ambulatorium med specialeuddannet sygeplejefunktion.

På Nykøbing F. Sygehus ønsker vi at være et inspirerende, udviklende og eftertragtet uddannelsessted i kraft af klinisk undervisning af høj faglig standard. Det skal kombineres med en forskningskultur, der inddrager samtlige medarbejdergrupper – på tværs af afdelinger, specialer og sektorer.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og i alle øvrige ansættelsesforhold. Der er mulighed for transport fra København hver dag (bus tur/retur) samt mulighed for at overnatte på vores personalehotel.

Vi ønsker, at være første valg for borgerne i området. Nykøbing F. Sygehus deltager i en række spændende projekter så som ”Befolkningsundersøgelsen Lolland Falster” og ”Broen til Bedre Sundhed”. Der er et tæt samarbejde med Primær Sundhed i Region Sjælland, Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune samt universiteter.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved fremsendelse af e-mail til konst. ledende overlæge Allan Kofoed-Enevoldsen, akofo@regionsjaelland.dk, 26 24 94 85, hvor du også er velkommen til at indhente yderligere oplysninger vedr. stillingen.

Overlægeansøgning skal udfærdiges i.h.t. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, cv samt publikationsliste.

Send ansøgning bilagt relevante papirer.

Følg os på Facebook

 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.