Tre introduktionsstillinger til Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge Ved Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, er der tre stillinger som introduktionsreservelæge ledige til besættelse. En stilling (3800E30-46-i-3) med start 01.09.18, og to stillinger (3800E30-46-i-4 og 3800E30-46-i-5) med start 01.10.18.
Der findes godkendt uddannelsesprogram for stillingerne. Afdelingen er den eneste øre-næse-halskirurgiske afdeling i Region Sjælland, hvorfor alle typer af patienter inden for øre-næse-halsspecialet ses og udredes. Foruden at afdelingen prioriterer uddannelsen af yngre læger højt, er afdelingen også forskningsaktiv bl. a. med flere ph.d. studerende. Afdelingen har et professorat og to lektorater tilknyttet. Det forventes, at den der ansættes i stillingen, vil indgå i mindre eller større projekter. Afdelingen har medicinske studenter.
Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling. Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital. Vil du med på holdet?
Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling.
Henover det næste årti vil vi udvikle Danmarks femte og sidste universitetshospital, Sjællands Universitetshospital. Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på ca. 830.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder: Sjællands Universitetshospital, Holbæk sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og Nykøbing F. sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse.
Sygehusledelsen ønsker at styrke sundhedsforskningen for at frembringe væsentlig ny viden til gavn for patienterne og til styrkelse af medarbejdernes faglige kompetencer. Det forventes at ansøgere vil deltage aktivt i udviklingen af sygehusenes forskningsmiljøer.
Vi har brug for en medarbejder der har fokus på kvalitetsudvikling i klinisk praksis, med afsæt i patientens behov og oplevelser.
Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling
Vi kan tilbyde en afdeling med
- Fokus på kerneopgaven
- Fokus på faglig udvikling og vidensbaseret praksis
- Et tværfagligt lederteam
Afdelingen indeholder
- Et operationsafsnit med fem ØNH operationsstuer
- Et sengeafsnit med 27 sengepladser, hvoraf de otte er til sammedagspatienter
- En TMK operationstue på central operationsgang
- Et ØNH ambulatorium med 17 undersøgelsesstuer
- Et TMK ambulatorium med to undersøgelsesstuer
Her ud over består afdelingen af
- Tre audiologiske afsnit i henholdsvis Slagelse, Køge og Nykøbing F.
- Et TMK ambulatorium i Næstved
- Et lille ØNH ambulatorium i Nykøbing F.
Vagtforhold
9-skiftet forvagt i toholdsdrift udenfor tjenestestedet. Der foreligger en forhåndsaftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner.
Nærmere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Ivan Larsen (bele@regionsjaelland.dk).
Stilling: Overlæge
Email: bele@regionsjaelland.dk
Telefon: 47329628
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på:http://www.regionsjaelland.dk/suh